Servicemeddelelse

AITMOOS bringer en servicemeddelelse:

Advarsel: Livsfarlig heroin i omløb

Som det fremgår af artiklen skulle der være usædvanlig stærk heroin i omløb i Jægergårdsgade. Så skulle du, kære læser, være blevet deprimeret over AGF's ageren på transfermarkedet og derfor lade dig friste af bloggens tidligere artikel om at være på druk i Jægergårdsgade til på mere end én måde at tage en tur på "Den Hvide Hest", så tænk dig lige om en ekstra gang, okay?

Bye Bye Lumb

... den finanskrise. Knap er man kommet ind i "902010" før at de hviii' har sagt farvel til de største profiler. "Også du, min søn Lumb". Nu må det også godt stoppe hvis vi ikke skal tilbage til 00'erne og 1. division.

Du får et nummer som vi spillede i frikvartersbandet i 7.-8. klasse, godt nok blev den oversat til "Han er dum - han er dum - han er dum - han er dum og grim!" Jah, det var tilbage i de rigtige 90'ere.

Lad os også mindes en kamp hvor tidligere assistenttræner Johnny "de Luxe" Mølby under det meste af kampen stod og råbte "dét' godt, Lumbie!" med den lyseste Koldingaccent der nogensinde har lydt i hele Århus.

Bye bye Nando

Ak, ak, ak. Der var en gang hvor jeg skadefro hånede finanskrisen. Dengang det var Stein Bagger, Finn Nørbygaard (fra Århus) og følelseskolde ejendomsmæglere det gik ud over. Nu har det imidlertid bidt mig i rumpen som dårlig karma: AGF har udlejet Nando Rafael til en tysk no-name 2. bundesligaklub (havde det så bare været Tennis Borussia Berlin - men ak, nej).

Åh, jeg husker hans debutkamp for AGF hvor han scorede mod Brøndby. Jeg var derude og jeg græd næsten af glæde.



Og hvem husker ikke pokalturen til Avarta hvor Nando startede på bænken og kom ind og afgjorde kampen og jeg råbte hans navn igen og igen så det gav genlyd helt over i spillertunnelen som lignede et spildevandsrør - jeg følte mig som en voksen teenagepige til en koncert med Backstreet Boys. Men de dage er forbi nu. Finanskrisen har talt og taget Nando fra mig. Jeg vil aldrig glemme dig.

"Blikket i øjnene, det faste håndtryk, den positive væremåde og ydmygheden..."

Godt NytÅrhus!

Det var så 00erne. Et årti der havde den havde den utaknemmelige opgave at efterfølge 90erne. Et årti som undertegnede, set med Århus-briller, først og fremmest vil huske for AGFs nedrykning og efterfølgende flotte kampe i 1. division mod storhold som HIK, AB og ikke mindst Ølstykke.

00erne - set med Århus-briller. Kigger nedad, som i nedrykning.

Derudover var det - lad os bare være ærlige og sige det - desværre også et slattent årti for popmusikken. Jooh - det var det. Også i Århus. Dog slutter vi 09 af med hvad der er, måske 09's, måske bare 00ernes bedste nummer. Caroline fra Grenå med "Fanget i et eventyr" fra MGP 2009. Hendes to dansere er fra Århus, hun øver i Århus, og hvis Wilson Kipketer og Ludvig Holberg var danskere (og dét var de!), så er Caroline sgu også århusianer. Gi' den op for de nye 90'ere, "902010".

Byens nøgle? Jeg tror at den ligger i mit hjerte...

Da Brian Steen kom til byen

Jul i Århus. Man har så høje forventninger til det at det næsten kun kan skuffe. Det er lidt som med AGF. Netop som man troede at "det var det for i år" så sker det uventede.

Vi befinder os på Århus Banegård i dag klokken 15.45. Toget fra København er netop ankommet til perronen. Dørene går op og folk strømmer ud. Pludselig standser tiden og alt foregår i slow motion. Alle andre mennesker falder i ét med omgivelserne. Kun en skikkelse lyser op i mængden. I togets døråbning møder mig et drømmesyn. Med store øjne siger til mig selv: "Det er Brian Steen!"

I ensom majestæt kommer han gående forbi mig med sin enorme karisma. Han kigger mig i øjnene. Vi har det man kalder et øjeblik. Han ved at jeg ved. Jeg genkalder mig Brian Steens beskrivelse af Nando da han skiftede til klubben: "Blikket i øjnene, det faste håndtryk, den positive væremåde og ydmygheden." Øjeblikket fylder mig med varme og glæde, men samtidig ærefrygt. Jeg overvejer om jeg skal sige noget til ham, måske "god jul" eller bare noget om AGF, men jeg ved at det blot vil ende sådan her:



Brian Steen går videre, jeg følger efter op mod udgangen. Der er kø ved rulletrappen. Brian Steen kaster et blik på køen, overvejer situationen og træffer en lynhurtig beslutning om at tage den almindelige trappe. Det kølige overblik er intakt. Han suser op af trappen, det er tydeligt at hans benmuskulatur stadig er, ja, nærmest overmenneskelig. Zoom! - så er han væk. Jeg efterlades alene tilbage i mine følelsers vold: Lykkelig, beruset, overvældet, melankolsk. Farvel, sportsdirektøren min.

Jul på Strøget i Århus

Skulle der være nogle af bloggens læsere der er i den uheldige situation at de ikke er i stand til at være i Århus i julen kommer her en lille mundsmag: Julelys, brændte mandler og MGK-jazz på Clemens Bro. Glædelig jul, Århus!



P.S. Hvad siger damen efter ca. 50 sekunder? "Goddag..." - hvad? Er der mon tale om en særlig århusiansk dialekt som AITMOOS ikke kender til?

Hvis Jesus havde været fra Århus...