lørdag den 17. maj 2014

Prins Easy Rider og Søn

Der er Classic Race i Aarhus for tiden. Det er der hvert år, og det er ikke noget, bloggen som sådan ville bruge tid på, hvis ikke det var for deltagelsen af Danmarks retmæssige konge, Prins Joachim. Vi har tidligere bragt et indlæg, hvor vi linkede til en fremragende video, som blev kort genfortalt i indlægget, men desværre har sinkerne på Stiften slettet videoen, så man ikke længere kan se den. Dumt.

- Jeg sletter lige alt vores unikke indhold på Stiften.dk, så folk ikke kan se de ting, som vi har lagt op i tidens løb, så siger Schouby, at vi vil få en masse nye abonnenter og at vi kan skabe en ny og stabil forretningsmodel!

Men nok om Stiften. I år har Classic Race også deltagelse af Prins Felix, som stillede op i sæbekasseløbet. Farmand skubbede bagpå, men det lykkedes ikke at slå den direkte modstander: Prins Felix røg ud i det indledende heat:

Joachim: - Ha, jeg kan da sagtens løbe fra ham drengen derovre, det er jo barnemad!
Felix: - Vrum vrummm...

 Joachim: - Argh, nej, hvad foregår der! Den dreng må være dopet! 
Felix: - Vrum Vruumm...!

Til gengæld vandt lilleprinsen prisen for flotteste sæbekassebil, så det er nepotisme, når det er bedst. Ja tak, Classic Race. Den er altså også flot. Men se nu dette billede. Både Joachim og tilskueren til venstre kniber øjnene kraftigt sammen i det øjeblik, billedet bliver taget. Hvad foregår der lige her?


For en gangs skyld har AITMOOS ikke svaret.

tirsdag den 13. maj 2014

Nick Horup - en hyldest

Sidst AGF rykkede ned besluttede en enig AITMOOS-redaktion, at vi ikke ville dække AGF længere. Der var andre medier, der tog sig bedre af det. Nu, hvor AGF så er rykket ned igen, kan vi passende starte forfra. Forvent derfor reaktioner fra næste sæson i 1. division, hvor vi vil svælge i nedturen.


Et af de medier, som beskæftiger sig indgående med fænomenet AGF, er TV2 Østjyllands fodboldmagasin "Fodbold med Horup". Hver tirsdag har den altid sympatiske Nick Horup aktuelle gæster i studiet, som debatterer de store klubber i Østjylland, hhv. AGF, Silkeborg og Randers FC. Foruden to repræsentanter fra disse klubber, er der også altid to journalister, f.eks. Jan "bitter mand" Schouby eller den tommelfingertrillende storcharmør i det koboltblå jakkesæt, Tommy Poulsen fra Horsens Folkeblad. Nick guider os igennem interviews og meningsudvekslinger, hensynsfuldt, men bestemt, som en følsom og erfaren elsker. Det ender i klimaks hver gang.

- Join me next week - on Rescue 9-1-1... æh, jeg mener i "Fodbold med Horup"

Nick Horup er manden bag den elskede programserie om Morten og Peter, som efterhånden har kørt i over 20 år. Det absolut stærkeste klip fra serien har været bragt på bloggen tidligere, men vi bringer det lige igen.


Den tilsyneladende kontroversielle sætning efter 56 sekunder, som ikke er tekstet, er i øvrigt "Dommeren har lort i lommerne!", som Horup åbenbart har fundet for stærkt til TV. Det er dog ikke for stærkt til bloggen!

Succes.

Nick Horup er nysproglig student fra Marselisborg Gymnasium og læste en overgang statskundskab ved Aarhus Universitet, inden han blev uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole. Nu er han redaktionschef på TV2 Østjylland. Mange aarhusianere vil i øvrigt kende Nicks behagelige og fløjlsbløde stemme fra NRGI Park, når han taler over højtalerne. Men det virkeligt vilde er, at Nick Horup er født 22. juli 1953. Det vil sige, at han i skrivende stund er 60 år, snart 61. "Men han ligner jo en dreng?!", tænker du. Ja. Det er helt vildt. Du læste det her først!

 
- Hahaha, født i 1953, skulle jeg tro på det, Nick?! Så er du jo kun 2 år yngre end mig, men du kunne jo være mit barnebarn? Okay, nu bliver jeg deprimeret.

Aarhus In The Middle Of Our Street elsker Nick Horup, og vi elsker især "Fodbold med Horup", som forhåbentlig bliver ved med at blive sendt, indtil Horup stopper på tv om 40-50 år. Altså, med det udseende... wow! Programmet kan i øvrigt ses her.

Niiiiiiick!! *skriiiig*

torsdag den 20. marts 2014

Her er dit liv - Poul Krebs

AITMOOS vil gerne bringe en uforbeholden undskyldning. I bloggens lange levetid har vi ganske enkelt overset, at Poul Krebs var fra Aarhus. Det er skandaløst! På talrige opfordringer (1 styks) kommer derfor her et indlæg som en slags plaster på såret. Forbered dig på at møde manden, du ikke vidste var fra Aarhus: Krebsen.

- Kom me'et

Poul Krebs er opvokset i det sorgløse Aarhus Nord, hvor han i sine unge dage angiveligt var en talentfuld håndboldspiller på Skovbakkens førstehold. "Med dette hold deltog Krebs bl.a. i Europa Cuppen," som det tørt konstateres på Wikipedia.

Det var dog ikke som håndboldspiller, at Krebsen skulle finde sin lykke, men derimod i musikkens verden, hvor det folkelige gennembrud kom med albummet "Små Sensationer" i 1995. Hvem husker ikke at sidde og se musikprogrammet Puls, hvor der nærmest dagligt blev vist videoer med manden med det modne publikum, selvom det var et ungdomsprogram. Sange med mundrette titler som "Sådan nogen som os", "Johnny han var lige ved at blive sindssyg" og ikke mindst bangeren "Morrison, Dylan og Elvis".


"Kan ikke glemme det nummer. Vil høre det igen!", er der så sent som for nyligt blevet sagt om dette nummer

Denne signatur havde fornøjelsen af at gå på skrivekursus på Aarhus Daghøjskole med noget så sjældent som en jævnaldrende Krebsfan tilbage i 2001. Vi kunne jo kalde ham "Kasper". "Kasper" skrev engang en beretning, hvor han alene var taget den lange vej fra Odder, hvor han boede, til Samsø for at opleve et velgørenhedsarrangement, som Krebsen deltog i. Det drejede sig om projektet med det beskedne navn Showstars, hvor musikere og film- og fodboldstjerner mødtes og spillede musik og fodbold. Vi snakker altså gutterne fra EM 92, drenge: Schmeichel, Piechnik, Høeghen, Laudrup osv. Musikerne? Krebs, Falch, Amin Jensen, you name it. I "Kaspers" levende beretning kunne man høre, hvordan Amin Jensen gik over og købte to hotdogs midt under kampen, mens hans stod på mål. Målet var tomt! Det er humor på højt plan, det er show og det er stars.

Falch (til Mads Mikkelsen): - Kom lii' og læg dig ...
Mads M (tænker) - ...
Krebs (tænker) - Ja tak!
Rystende stærkt billede fra Showstars

Showstarz

Krebsen - eller er det Ian Brown? - klar til at være en ægte showstar

I 2011 fik Krebsen opfyldt en mangeårig drøm, da han indspillede det engelsksprogede album "Magnolia Dreams". Han tog dog ikke navn til sit engelske navn Poul Crayfish, som Henning Stærk ("Henry Strong"), endda Krebsens tidligere korsagner, og Esther Brohus ("Esther Bridgehouse") ellers tidligere har haft succes med. Måske havde et sådant navneskifte betydet, at Gaffa havde været mere rundhåndet med karaktergivningen. Nu blev det så til 3 stjerner ud af 6, men som man kan se fra kommentarfeltet, var det ikke noget, Krebsens fanskare lod sig mærke af:

Nynne63 giver albummet "6 stjerne" - og jo, hun HAR hørt hele albummet! 

Men der kom også nye fans til:
  
fjoggedelic glæder sig til at høre albummet, efter at have været skeptisk i starten (vi husker her, at Krebsen har udgivet et album ved navn "Usund Skepsis"), men han er også kun "stegen på Krebs toget" efter det sidste album

Krebsen hygger sig i sit studio på Samsø, hvor blandt andet Popstars-vinderne, Jon og Eye-Q, har indspillet deres materiale. I de senere år er Krebsen begyndt at sporte et mere "indie" look, med hat og kraftige briller, hvilket får ham til at minde en lille smule om hans ven, Falchen, som også er en ven af bloggen.


Det er for vildt, at Poul Krebs er fra Aarhus. Vildt! AITMOOS vil gerne foreslå, at Poul Krebs samler alle sine venner og laver et gedigent rockalbum, som han kalder "Krebsens Vennekreds". Værsgo, Poul. Du læste det her først.

- Godt råd, AITMOOS. Jeg ta'r det med på vejen.
(Vi hører den lige igen)

 

søndag den 2. februar 2014

På druk i Aarhus - Arnbitter

Af og til sker der det, at man opdager noget, som er decideret mindblowing. For eksempel, når man opdager, at den hæderkronede bitter Arnbitter stammer fra ... Aarhus! Oh yeah... that's right!
Læg mærke til, hvordan sloganet "The true spirit of Aarhus" spiller på både ånd og spiritus ... Ge-ni-alt! Hvor var de reklamefolk henne, da man fandt på "Danish for progress"? Og sprogforvirringen er ren The Julekalender. Stærkt!

Den bitre drik, som ifølge producenten kan spores tilbage til "engang i 60erne", er en "bitter i særklasse på 50% vol, som sammen med særligt udsøgte urter tilsat alkohol & blandet efter en hemmelig recept er med til at give ARNBITTER sin helt specielle styrke, karakter & smag". 

Rygtet siger, at Arnbitter fik sit navn, fordi opfinderen blev spurgt "Er'n bitter"? Dette rygte har AITMOOS dog ikke kunne bekræfte.

Arnbitter "vandt guldmedalje i 1970, ved den internationale vin & spiritusudstilling i Rotterdam. Arnbitter fik sølv ved The International Wine & Spirit Competition 2005 i London". Hmm, sølv. OK, men selvfølgelig lidt bittert.

Denne opdagelse får pludselig det hele til at gå op. Aarhus-sættet! Så er det derfor, det består af Ceres og en Arnbitter. Duh. En kold og en bette skarp. Det er sgu da gadesprog, mand!

Man kan få sig et Aarhus-sæt på adskillige brune værtshuse i byen, men som det fremgår af nedenstående annonce af "Meter Pikkelsen" (hohohohoho, byttet rundt på forbogstaverne!), kan man også få den natklubben på Store Torv:
"Keep it real Århus;-)!"
 
Efter sigende skrev Paul Weller dette hit efter en våd nat i Aarhus, hvor han hamrede adskillede Aarhus-sæt sammen med "den gamle mod".


Weller (tænker): - Årh, jeg har det ringe. Skulle ikke have drukket så mange Aarhus-sæt. 

Og husk, at det udtales "bitter" med [i], ikke med [e], som københavnerne siger det. B[i]tter, [e]kk'å?

fredag den 31. januar 2014

Thomas Helmig: Fugleflugt Live:Vild Med Dans Finalen 2013

Stærkt. Lige at tage tempoet, akkorderne og delvist melodien fra sit første og største hit. Dog ikke reggaerytmen, nuvel. Og så den dans. Den dans! Her på AITMOOS-redaktionen har vi gåsehud, men vi er ikke sikre på, hvorfor. [Klik her for at se videoen]



Prøv lige at synge "Det' mig, der står herude og banker på" under omkvædet. Hva'? Hva'? Helmig, for satan... "Tak for sangen, pænt farvel". Tilbage til den psykedeliske periode, tak.

tirsdag den 28. januar 2014

Aarhus-mode

Hvor går du hen, når du skal shoppe i Aarhus? Et af de første indlæg på bloggen rettede fokus mod Aarhus' måske fashion hot-spot numero uno, Fatme! Hvor du kunne få hjemmesyede bukser uden lommer, partisantørklæder med duft af røgelse og gamle somali-suits med tre knapper. Høj klasse. Men ak. Hverken butikken eller indlægget er noget værd den dag i dag. Det var ellers en mega fed boutique.

Autentisk billede af en aarhusiansk kvinde, som næsten kun kan være Tina Dickow, der er på vej ned for at shoppe i Fatme i selskab med en lækker italienerfyr. Hot!

Nå, men når nu, der hverken eksisterer steder som Boutique Fatme eller Hafnia-Arkaden længere, så må man jo ty til andre orakler for at få kendskab til Aarhus-moden. Her kommer københavnermagasinet om mode og musik, Soundvenue, ind i billedet.

 
Soundvenue har tydeligvis ladet sig inspirere af det aarhusianske komikerpar, Finn Nørbygaard og Jette Torps show "Musik & Fis", da de skulle finde på deres slogan. Rygtet lyder endvidere, at magasinet en kort overgang overvejede at kalde deres slogan for "Musik og dyr".

Magasinet  har været en tur i "Smilets By", som de har fundet ud af, at Aarhus engang blev kaldt, og spurgt en række nyrige overklasse-aarhusianere om det "sejeste modespot" i Aarhus. Vi bringer her nogle af svarene:
BANG!
WUTJAH!
AIGHT!
U MAD BRO!
   
SHIT JUST GOT REAL!
  
YOU SO CRAZEH!

50% svarer altså i den ene eller anden form "Latinerkvarteret". Hvor overraskende! I det mindste nævner de ikke Solid!, hvor man ellers kan få nogle t-shirt med noget fedt print. Dog er Latinerkvarteret angiveligt ikke det eneste sted, man kan spotte sej mode:
 
 Eller som en anden formulerer det:

"Verdens mindste storby", indeed. Hvis du selv vil spotte den "fedeste street style", så tjek det ud her. Det er cirka lige så dumt, som det lader til at være.
- Aarhus-mode? Hvorfor spurgte I ikke bare os?