torsdag den 13. november 2014

TEASER: AITMOOS-julekalenderen 2014

Traditionen tro fejrer AITMOOS julen i Aarhus, som du kender den fra traditionsserien "Jul i Aarhus". I år sker der dog noget helt særligt, nemlig AITMOOS-julekalenderen. Ja, du læste rigtigt! AITMOOS-julekalenderen!!

- AITMOOS-julekalenderen?!? Oooooooooooooh ho ho ho ho hooooooooo.
Den skal jeg følge med i! 
Hver dag den 1. og den 24. december vil der blive åbnet en låge i AITMOOS-julekalenderen. Ja, du læste rigtigt! Hver dag!!
Desværre kan AITMOOS ikke løfte sløret for, hvad julekalenderen går ud på. Det er kun en teaser. Vær artig og tålmodig, så får du tids nok at vide, hvad der kommer til at gå ned. Wooop!

fredag den 31. oktober 2014

Trøjborg Øllen - en øl fra Trøjborg

Tilbage i bloggens unge år, nærmere bestemt april 2010, postede AITMOOS, hvad der nok må siges at være den definitive guide til Aarhus-bydelen Trøjborg. Nu har dette shangri-la, Aarhus' svar på Østerbro, fået sin egen øl; "Trøjborg Øllen". Med vanlig Tordenskoldsk arrogance blæser øllen på dansk retstavning. Plus fort (fransk, ikk'?), Trøjbrog, plus fort!

- Jeg er SÅ lige glad med dansk ret stavning! Kald mig da bare Torden Skjold, hvis det skal være. Det er jeg da SÅ lige glad med.

Det er åbenlyst, at Trøjborg ikke har villet stå tilbage for Aarhus Extra Pilsner, som denne signatur engang har nydt på Bro Café. Uhh, den var god.

 - Jeg er bare SÅ god!

Anyways, AITMOOS-redaktionen har endnu ikke haft fornøjelsen af at smage på Trøjborg Øllen, men vi forventer selvfølgelig at modtage en smagsprøve på kontoret snarest. Indtil da må vi nøjes med at betragte den rustikke etiket, mens vi drømmer os til Trøjborg; bydelen, der flyder med søhelte og Trøjborg Øllen.

torsdag den 30. oktober 2014

Sporty look-a-like

AITMOOS rider videre på look-a-like-succesen og fortsætter med en sporty en af slagsen; to legender! Fra Aarhus. Til dig. Værsgo.

 Steffen Rasmussen, aka "Staff" aka "prototypen på en Venstre-mand"

En ung Erik Veje aka "Staff look-a-like"

onsdag den 29. oktober 2014

Uhyggelig look-a-like

I det politiske liv i Aarhus går der en mand rundt, der i uhyggelig høj grad ligner entertaineren Martin Brygmann. Du ved, han var kendt for en 10-15 år siden, hvor han skrev sjove sange om sex og klædte sig ud som kvinde. Og han var ikke engang medlem af Linje 3! Men anyway, han har altså en look-a-like.
- En look-a-like, eh? Interessant, mon ami. Interessaaaaaaant...!

Der er tale om folketingspolitikeren Jens Joel (tydeligvis et kunstnernavn), som godt nok er født i Odense, meeeeeeen som bor i Brabrand og er valgt i Aarhus. Ja, ja. Se! Se, hvor han ligner! Skægstubbe, sovekammerøjne og Justin Bieber-hår. Han har hele pakken. Hot!

- Synes du? Tak!!

- Møs.

fredag den 22. august 2014

Sommer.Chillout.Aarhus.Noller.

Okay, bloggen har ligget stille i lang tid. Og hvor blev det lovede indlæg om den "overraskelse i ærmet", som der blev lovet helt tilbage i juni? Får vi se? Vi får se. Foreløbig kører AITMOOS videre med succestemaet om mode i Aarhus. Via Soundvenue. Det glitrede modeblad, der dækker sin hyperkapitalistiske dagsorden ind under en stadigt mere intetsigende musikdækning, har igen været en tur i Aarhus og se på "street style". Denne gang i forbindelse med et arrangement, der bar det mundrette navn "Sommer.Chillout.Aarhus." Ja da! Det er altså Danish For Progress så det basker.

Og ja, der står "Summer". Det er vel Danish for progress, ikk'?

Anyways. Soundvenue tog ud og tjekkede streetstyle ud. "Stemningen var god og gæsterne var skarpt klædt". Det er der kommet en usædvanlig stærk feature ud af. Vi bringer nogle af højdepunkterne. 
  

Det er som sagt en ufatteligt stærk minireportage, hvor billederne taler for sig selv, men der er dog også tekstlige guldkorn at finde. F.eks. "Jeg synes, at mangler meget af sådan noget her i Aarhus i forhold til København" og "Jeg synes, det er helt fantastisk, fordi der er nogle superseje fyrer tilbage i Aarhus, som laver det her." Det synes AITMOOS også. Det' da helt sikker'. 

Se hele tingen her.

tirsdag den 17. juni 2014

Koncerter i Aarhus - en kommentar

Alle Aarhus-elskere har siddet og knurret bittert over alle de koncertnavne, som perifere forstadshaller, som Boksen i Herning, Værket i Randers og fængslet i Horsens, har kunnet hive op ad hatten. Stones, Tom Petty, Metallica, Donovan... kunstnere, der selvfølgelig burde spille i Aarhus, eller i det mindste bare i København så; hvis Aarhus ikke kan få dem, skal ingen jyske byer have dem!


Okay, Elton John har spillet på Atletion (ja, så længe er det siden), Beach Boys har også spillet her... og Bob Dylan og Rod "the mod" Stewart kommer også til Aarhus, faktisk bliver billetterne revet væk.

Det kan da også godt være, Northside Festivalen er blevet populær. Men den er helt sikkert noller. "Alternative" rocknavne, der var store for 5-10 år siden. Jeg mener, dette års festival sluttede af med de forfærdelige Arcade Fires enerverende teaterrock!


Derfor varmer det i hjertet, når sådan noget her sker: Helmig og TV2 åbner dette års festuge - gratis!

 Aarhus fik det så vildt, at koncerten blev udsolgt på 45 minutter. Ja da!! Byens helte slår til igen!
Hvis de store navne ikke gider komme til Aarhus, så ordner vi det kraftenstejlme bare selv. Lidt ligesom, hvis man ikke er så god til at lave damer, og man så bare går hjem og gokker lidt. Problem solved! Pyt med, at det er et to år gammelt koncept. AITMOOS hylder det!


Apropos Helmig og TV2, så har AITMOOS en overraskelse i ærmet, som man kan læse om på bloggen i weekenden eller starten af næste uge? Hvad er dog dét, tænker du? Jaaah, vi får se, då. Vi får se!!