fredag den 5. december 2014

onsdag den 3. december 2014

AITMOOS-julekalenderen: 3. december


- Nu, hvor du har brændt mig af...

torsdag den 27. november 2014

Chili John: Chili-kongen af Aarhus

For godt et år siden skrev AITMOOS om fænomenet Chili-Klaus, hvor vi skrev, at han også var kendt i folkemunde som "Chili-John". Dette var en indforstået joke med en læser af bloggen - flere på AITMOOS-redaktionen havde fejlagtigt troet, at Chili-Klaus hed Chili-John. Nu viser det sig, at dette ikke var uden grund, men at der har været en freudiansk undertone i denne joke. AITMOOS præsenterer derfor den virkelige "Chili-John": Chili John!


Ja, faktisk er der tale om en decideret aarhusiansk "rock-kok". Chili John har således lavet mad til hotte rock-og-rullere som Elton John, Bob Dylan, Van Morrison, Ray Charles og AITMOOS-darlings som Thomas Helmig, Gnags, TV-2 og Henning Stærk. Stærkt!


Chili John hedder rigtigt John Rasmussen og er født i Varde. Var det Varde, ja, det var det. I 1973 flyttede han til Aarhus, hvor han opdagede chiliens lyksaligheder på selveste Skjoldhøjkollegiet. Først lavede han chiliretter til kollegiets studenterbar, og fra 1980erne lavede han catering til bands i Vejlby Risskov-Hallen. Resten er historie, som man siger. AITMOOS løfter på hatten til ære for den virkelige Chili John. Og Chili-Klaus? Tja...

tirsdag den 25. november 2014

Da-daaaah! AITMOOS-julekalenderen 2014

Julen sig nærmer, og det er med stolthed, at AITMOOS kan præsentere indholdet af AITMOOS-julekalenderen 2014: Da-Daaaah!


Ja, du læste rigtigt! Hver dag vil AITMOOS åbne kalenderen op for en af "De bedste Århus-historier" fra en "H.A. Yearhouse". Yearhouse... Year... house... År... hus. Get it?.

- De bedste Aarhus-historier som en julekalender! Ge-ni-alt!
- Ja, thumbs up, Paulie, thumbs up!

Forbered dig på revy-humor i hele december. Én lang sviner af Aarhus. Men hey; Aarhus ka' ta' det! 

Hov, hov.

Men ikke nok med det. Af og til vil der dukke gamle kendinge af bloggen op i forbindelse med "Århus-historierne". Ja!

- Bloggen for alle, der elsker Aarhus
Julekalenderen for alle, der elsker Aarhus...

Følg med i julekalenderen fra den 1. december. Det bliver en kæmpe succes med masser af læserkommentarer. Det' hel' sikker'.

- Ja, for du vil vel ikke lægge dig ud med Julemanden... vil du vel, sødde?

Vær så artig.