- Denne sag pirrer mine sanser, Watson. En fodboldklub kan ikke bare sådan forsvinde fra jordens overflade! Nej, der er mere på spil her. Jeg må udvide min bevidsthed for at finde svaret. Til opiumsbulen!
Først lidt baggrundsinfo. FC Kammeraterne var et integrationsprojekt fra Gellerup, som havde fået ry for at være et belastet område. Klubben blev stiftet i 1983. "Kammeraterne" havde hjemmebane på Tovshøjskolen, et sted som udeholdene frygtede, det var en sand heksekeddel.
Stemning på Kammi'ernes hjemmebane: der er ensrettet, fordi resultaterne kun gå én vej, en hjemmesejr! Klap klap klap klap!
FC Kammeraterne var et frygtindgydende hold, på godt og ondt. Holdets spillere spillede alle sammen lige som Ronaldinho, med vilde driblinger. Til gengæld var de også kendt for at gå lidt hårdt til modstanderholdets spillere, f.eks. at kalde folk med kort hår for "nazi". Det gav dem et lidt blakket ry, som man kan se af disse debatindlæg fra nettet (klik for fuld størrelse):
("FC Hjemmedrenge", ikke noget dårligt bud. Men hvad så, når man spiller på udebane?)
Det startede ellers så flot for klubben. I 1999 fik formand og stifter af klubben, Per Secher, den fornemme "Laudrup-pris", som han dog måtte dele med René Henriksen, også kendt som "den hvide etiopier". En stor anerkendelse.
Tingene kørte altså tilsyneladende på skinner omkring årtusindskiftet. Men hvad skete der med klubben? Hvor blev den af? Få den rørende og spændende forklaring i næste og sidste del af Mysteriet om FC Kammeraterne. Kun her på bloggen! (Nu ikke noget med at søge på Google og snyde foran).
FC Kammeraterne! Kommer del to senere i dag? Jeg glæder mig til helt vildt til del to, da jeg har et par stærke minder om de blåklædte fodbolddrenge fra Gellerup. I mine erindringer fra min egen fodboldkarriere, der sådan aldrig tog fart, står stærkest en udekamp i regnvejr på Torvshøjskolen mod kammeraterne.
SvarSletPå dette tidspunkt havde jeg allerede gået til fodbold i flere år, men havde stadig mit første mål til gode. Min moral var helt i bund, især fordi jeg i kampene forinden havde sendt flere oplagte scoringschancer ud i de forskellige krat bag modstandernes mål.
Men så skete det. På en kold og våd tirsdag eller onsda. Kampen var så godt som slut, og flere af spillerne fra FC Kammeraterne gik rundt og skældte ud på hinanden, da de var ved at tabe kampen til vores forstadshold. Vi var i angreb, og en rødhåret holdkammerat gav kammeraterne lidt af deres egen medicin i form af et par succesfyldte og bombastiske driblinger i det lille felt, hvorefter han sendte bolden mod mål, og her dukkede jeg så op, og selv om bolden havde sikker kurs over stregen, så valgte jeg at smide mig ind i bolden, og jeg husker tydeligt det øjeblik, hvor bolden passerede målstregen, men endnu tydeligere husker jeg den tackling bagfra, der kom et par sekunder efter, og som sendte mig ned i det fugtige græs. Der lå jeg, kiggede på bolden i netmasken og ville juble, men kunne ikke rejse mig op. Mine følelser var glæde og store smerter, og jeg husker, at jeg drejede mig hoved i det våde græs og kiggede op, og her kunne jeg se mit rødhåret holdkammerat forsøge at tage kredit for målet, mens han med hænderne i vejret løb tilbage på vores banehalvdel.
Jeg kan også huske en anden episode, hvor vores hold efter endnu en sejr mod kammeraterne måtte flygte fra omklædningsrummet og ind i de forældres biler, der var blevet sat til at køre til den pågældende udekamt, og som kørte os hjem i sikkerhed i vores egen forstad. Vanvid.
Tak for din medrivende beretning, Kammerat Anonym. Som at være der selv. 2. del kommer i morgen, fredag. Og husk: på AITMOOS er vi alle kammerater.
SvarSletEr der stadig gang i denne tråd? Jeg har et par spørgsmål jeg gerne vil have svar på? :)
SvarSletJeg kan godt se at jeg er et par dage bagefter, men hvis der stadigvæk er
SvarSletinteresse for FCK. så har jeg spillet i klubben i mange år. Jeg har nok et par historier eller 3 at tilføje. Og nogle rettelser til artiklen. Ved også hvad der skete med den. Hilsen Holm
Hej Holm,
SletJeg er meget interesseret i at høre nærmere om klubben og hvad der reelt skete med den, samt høre nogen historier.
Jeg er i Secher familien, og har haft en stor tilknytning til klubben som barn, men skiftede dog hurtigt videre til en anden klub. Jeg ved ikke om du stadig er her på tråden? :)