tirsdag den 27. maj 2014

Dansktopdrama i Aarhus

Der er mega beef på den aarhusianske dansktopscene! Som mange måske ved, så stammer både Richard Ragnvald, som tidligere har optrådt (get it?) på bloggen, og Birthe Kjær fra Aarhus. Så burde alt være godt, tænker man. De kommer fra samme by, har samme musiksmag og nogenlunde samme stampublikum. What's not to like?

- Spil noget fucking dansktop, mand! Noget fucking dansktop!!

Det er en kendt sag, at "Mad" Richard Ragnvald har et personligt venskab med Pia Kjærsgaard, hvad man ved selvsyn kunne konstatere i 1997. På Dansk Folkepartis årsmøde det år, hyldede Richard den dansksindede partileder ved at synge en ændret version af sit største hit, "Kære lille mormor". Teksten blev ændret til "Kære lille Pia, kære lille Pia, tillykke med dit parti", som blev sunget for en smigret lille Pia. Heavy lyrics, man. Det kom dog til at koste Richard dyrt. Folk ringede efterfølgende og aflyste ellers planlagte jobs. "Jeg mistede jobs for omkring 1 million kroner. En overgang var jeg simpelthen bange for, at det ville koste mig karriere, fordi jeg troede, at der ikke ville være nogle jobs at få," har han udtalt til bladet HER og NU.

- Hvaaa', Pia-mus, tror du, du kan få mig på Finansloven?
- Vi får se, du, vi får se. Vi skal lige finde nogle flygtninge at sende hjem først, så finder vi nok ud af noget...

Det var dog ikke det eneste, Richard kom ud for: "Jeg har været udsat for nogle ubehageligheder. Jeg kan blandt andet huske, at jeg i Nordsjælland fik kastet æg og øl på mit tøj". Og her troede man, at de kun drak rødvin i Nordsjælland. Der kan man bare se!

Nu kan man så læse i magasinet Atlas, at Ragnvald mener, at det er Birthe Kjær, der står bag den hetz, som sangeren blev udsat for efter "Pia-gate". Richard tager over: "Det viste sig så, at det var Birthe Kjær [der stod bag], og vi hilser kun overfladisk på hinanden i dag. Vi kommer begge fra Aarhus og sådan, men det der, det giver jeg overhovedet ikke noget for," fortæller Richard Ragnvald, uden at uddybe eller begrunde beskyldningerne. Koldt. Birthe Kjær afviser dog pure, at Richards anklager har noget på sig: »Jeg kunne da aldrig drømme om at blande mig i, hvad en kollega foretager sig – om han synger for den ene eller den anden, kommer da slet ikke mig ved. [...] Men det har absolut intet på sig. Men det forklarer mig så, hvorfor jeg har følt en vis kulde, når jeg har mødt Richard ude på festpladserne,« fortæller hun.


Ouch! Saftig historie, der. Birthe Kjær mente det åbenbart bogstaveligt, da hun sang den der med at male byen rød. Vildere, Aarhus-dansktop, vildere! Det er ren Wig-Wam.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar