Æskefabrikken i nr. 4-6 blev bygget i 1921, og blev i 1971 overtaget af en flok århusianske slumstormere, der boede i et besat kollektiv i nabobygningen. De benyttede lokalerne til at oprette et såkaldt folkeværtshus. Senere kom også forlaget Modtryk til på samme lokalitet. Stedet havde altså tilknytning til byens venstrefløj, på godt og ondt.
Følsom rockoptræden på Æsken
Æskens klientel bestod i stort omfang af Erik Clausen-agtige typer i læderjakker eller fløjlshabitter, foruden bebrillede, trotskistiske studerende med hestehale og fipskæg. Æsken udviklede sig dog efterhånden primært til et spillested for oversete genrer som reggae, latin, ska, nordisk folk, arabisk, balkan, funk og acid jazz. Vi snakker altså folk med langt hår og dreadlocks, ring i næsen, iklædt en hættetrøje med "Gøglerskolen" påtrykt på ryggen, der kom for at se bands som Vildensky, der, såvidt denne signatur husker det, nærmest spillede der ugentligt sidst i 90erne.
Derudover kom også en del gymnasieelever for at benytte sig af Æskens fordelagtige fredagstilbud med endda meget billige øl. To flaskeøl for en tyvekrone. De kom kort sagt for at drikke sig Æskestive.
Derudover kom også en del gymnasieelever for at benytte sig af Æskens fordelagtige fredagstilbud med endda meget billige øl. To flaskeøl for en tyvekrone. De kom kort sagt for at drikke sig Æskestive.
Haha. Glimrende skildring.
SvarSletI mit århusianske eksil har jeg gået lidt rundt i de sene aftentimer i det såkaldte "øgadekvarter" de seneste par uger - og overvejet om der mon er en mening med det hele. En af aftenerne ville jeg prøve at sneake ind i Æskens gamle lokaler - eller bare komme op til vinduet i det mindste, så jeg kunne se ind (måske lå mine gymnasiebrækklatter stadig på bordene (det ville ligne dem ikke at rydde op efter sig, hippiesvin!)) - men de har sgu fjernet trappen.
Det eneste, der er tilbage i den bygning er et forlag (Modtryk), som har tjent millioner på at sælge svenske krimier til Hr og Fru Danmark - og en drøm om uafhængighed og oprør, som har sejret sig selv ihjel. Som simpelthen er blevet omfavnet og kvalt ihjel af et forstående og tilskudsgivende velfærdssamfund, hvis eneste reelle udfordrere nu findes på den modsatte fløj (men det er en anden snak).
Æsken var et godt sted. Man kunne både få sig et par på æsken og drikke sig æskestiv - og komme ind selvom man kun var 14 år. Så kunne man jo prøve at score "hende der forsangeren fra Under Byen", som svævede rundt på dansegulvet som om ikke bare de 22 joints hun havde fået uddelt ved indgangen, men også selve fanden havde taget ved hende.