- Jamen, jeg kan ikke andre.Sharks er stedet for dig der leder efter kicks, "hva' enten du vil spille POOL, GOLF, airhockey, eletronisk dart, pinball, photoplay, bordfodbold eller køre racerbiler". Mm, okay. Tror bare jeg vælger pool så. Ind og betale det ikke uanseelige beløb i depositum og så stå der, rystende nervøs, blandt de rutinerede poolhajer. Hånligt betragter de dig, mens de står med deres pumpede overarme og kridter deres kø. Du kan slet ikke holde din egen kø lige, så nervøs er du. Du er panisk angst for at komme til at bakke ind i en af de andre hajer eller komme til at væte en af deres fadøl med albuen. Faktisk spiller du så dårligt, at dit eneste håb er at modstanderen skyder den sorte i.
* Please, skyd den sorte i, please!*Med 26 poolborde er Sharks Danmarks største pool hall. Endnu en sejr for Aarhus. Du må dog hellere begynde at spare op før du tager hjemmefra. Efter kl. 18.00 koster det 99 kr pr. time (eller 1,65 i minuttet, dyrere end at ringe til Temalinjen, hvor du, lige meget hvornår du ringede, kunne høre en liderlig mand hviske: "Hallo! Er der en frisk pige på linjen?"). Hvis du er heldig kan du tjene nogle af pengene ind igen hvis du er lige så god til pool som Dylan McKay i klippet nedenfor. AITMOOS skal dog advare om at han ender med at få tæv.
























