Det Røde Hav

På det seneste har aarhusianerne måttet gnide sig hårdt i deres øjn når de gik tur ved stranden. Vandet havde et rødligt skær. "Er det maling? Er det blod? Er en hval igen strandet i Aarhus Bugt, og ligger nu og bløder, som når grønlænderne dræber hvaler?" Ja, man kan forestille sig mange uhyggelige ting, her hvor Det Røde Hav er kommet til Aarhus. Nu viser det sig dog, at der blot er tale om en alge:

- Ooohh ja, det kalder på en dukkert, og så en is ved Den Permanente!

"Det viser sig at være algen Ceratium Lineatum, der ikke er kendt for at være farlig," siger Kaj Vestergaard, sagsbehandler hos Natur og Miljø, til Aarhus Stiftstidende. Algen ses som en rustrød bræmme flere steder langs kysten og flytter sig rundt afhængig vind- og strømretning. Den er blandt andet set langs kysten ved Ajstrup, Norsminde, Studstrup og ved Tangkrogen. Lidt skuffende. Der er helt sikkert en del der havde glædet sig til at se Moses komme forbi at dele vandet. Det hører sig ligesom til når det nu er Det Røde Hav.

- De-e-el dig, Røde Hav i Aarhus Bugt. Del dig hele vejen over til Kalø Slotsruin!

Størstedelen af de mennesker der har fået øje på det røde havvand har dog sandsynligvis stillet sig selv det mest åbenlyse spørgsmål: "Tripper jeg?" De fleste har spurgt sig selv om det mon var flashbacks fra de syretrips, som de tog dengang i 1991 ude ved Moesgaard. Som Huxley på meskalin i 1931.

- Or you and I sitting here on an enormous ship in the Red Sea. De-e-el dig, Aarhus Bugt!

Ølskandale

Gennem længere tid er Aarhus blevet ramt af indtil flere ølskandaler. Først blev Ceres-logoet fjernet fra AGF's trøjer, så lukkede Ceres ned og flyttede produktionen væk fra byen. For slet ikke at tale om dengang den gamle Ceres-skorsten måtte vige pladsen for det gyselige Prisme. Uh nej, det er næsten for hårdt at tænke på. Nu er den så gal igen. Denne gang er det den verdensberømte "Blå Cola", den tidligere Ceres Royal, nu blot Royal Export, den er gal med.

- Åh, gud... Hvad har de nu fundet på...

Først fandt de på at lade danske rockkoryfæer designe udseendet på de blå coladåser. Ikke noget med aarhusianske rockkoryfæer, næh, det skulle da være multikunstneren Kasper Eistrup, der, ud over en skinger rockvokal, er kendt for at belemre Kashmir-fans med sin tvivlsomme billedkunst i sine pladecovers. Resultatet kan du se nedenfor. Hvis du blinker vildt hurtigt mens du kigger på det risikerer du dog at få epilepsi.

- Jamie Fame Flame, that's my name!

Dette foreløbige lavpunkt i, hvad der engang var et perfekt og tidsløst design, er dog vand i forhold til hvad Royal Unibrew nu har fundet på. Nedenfor kan du se hvordan øllen ser ud pt., i efteråret 2011. "EXPORT" står der skrevet med en skrifttype, der er så meget essensen af start-0'erne, at det gør ondt. Av, av.

- Hvad, er det 2011?? Jeg troede vi var i 2001...

Endnu et stykke Aarhushistorie der udvandes og forringes. Hvad bliver det næste? At Kristian von Hornsleth bliver bedt om at udsmykke Rådhustårnet med sit dekorationskunst? AITMOOS holder vejret...

Los Aarhus

Så er der endelig en nyhed der er på højde med dengang en sensationel gråvinget måge besøgte Aarhus Havn. Ah ja, det var tider. Nu er der imidlertid set en los tæt på Aarhus. Stiften.dk skriver, at kærestepar der var ude at "gå en tur" (wink wink) i skoven ved Mundelstrup nordvest for Aarhus fik øje på den store missekat. Efter sigende har der ikke været en los i Aarhus i 5000 år, noget af en skråsikker påstand, men nuvel. Som der står i artiklen:

Hm hm...

- Nej, det er korrekt, jeg har ikke boet i de aarhusianske skove i 5000 år

- How 'you doin'?

Vi var ellers en del der var overbeviste om, at lossen faktisk stammede fra Aarhus...

- How 'you doin'?

Ikke desto mindre hilser AITMOOS den nye aarhusianer velkommen. Den er med garanti lige så kælen som den gennemsnitlige grå huskat.

Tøft-ring

Ethvert raskt barn kender historien om Guldhornene. Alle gymnasieelever, for slet ikke at tale om HF'ere, har pløjet igennem Oehenschlägers digt: "De higer og søger...". Zzzzz. Det er ganske enkelt dansk kulturarv. Imidlertid er der et guldtyveri som er langt mere interessant, og som ærligt talt burde overtage den noget slidte historie om de der guldhårn. Der er selvfølgelig tale om Tissø-ringen. Læs historien her - hvis du tør.

I 1994 var den næsten to kilo tunge "Tissø Ring", en såkaldt vikinge-halsring af guld, udlånt til Moesgaard Museum fra Nationalmuseet. Det benyttede nogle rambuk-tyve sig af og huggede ringen i nattens mulm og mørke. Aarhus var i panik. Det var for pinligt at man ikke engang kunne passe på de ting man havde lånt. Det tegnede ikke godt for byens storbydrømme. Noget måtte gøres. Der blev udlovet en dusør til den der kunne skaffe ringen tilbage. Det stod hurtigt klart, at dette var en sag for Stig Tøfting, byens søn. Rygterne siger at han konsulterede sin gode ven, Grauballemanden, for at få gode råd. Lidt ligesom i The Julekalender hvor nisserne besøger Gammelnok.

- Stiiiig! Du skal fiiiiinde riiiiiingen... Du mååååå fiiiiinde den, Stiiiiiig...!
- OK, Balle, jeg finder den.
[Rekonstruktion]

Stig finder ved et par hurtige telefonopkald ud af, hvem det er der har nakket hals-ringen. Han brugte simpelthen sine kontakter i det såkaldte "kriminelle miljø" til at skaffe den tilbage. Vi giver bolden videre til Stig: "Kun et kort øjeblik overvejer jeg, om det er for risikabelt for mig at være budbringeren. Men jeg mener, at det er i alles interesse, at ringen bliver fundet og afleveret, frem for at den bliver smeltet om," skrev Stig Tøfting i sin bog "No Regrets" i 2005.

- Gi' mig så den ring. Sig hvor den er!
[Rekonstruktion]

Og som vi alle ved endte historien lykkeligt. Guldet kom hjem til Aarhus, hvor det hører hjemme. Stig Tøfting, ydmyg som han er, valgte at være anonym i mere end 10 år før historien blev afsløret. AITMOOS, ja, hele Aarhus, skylder dig tak, Stig.

- Ooohh, ho ho ho, guldet skal hjem!

Som tak kan AITMOOS derfor præsentere et nyt digt til alle de aarhusianske gymnasieklasser der har dansk på skemaet. Meningen er altså at det skal erstatte det klassiske digt. Vi kan kalde det Tøft-ring. Det går sådan her:

"Stig Tøfting fandt ringen - mon han fik noget på drengen?"

Værsgo, kulturkanon.

- Hvaa', Erik, har jeg nogensinde fortalt dig om dengang jeg fandt Tissøringen?
- Tissemanden?! Nej, det har du sgu godt nok ikke, Stig...!

Festugeminde: Inkaerne på Strøget

Det er igen festuge til Aarhus, denne sælsomme årligt tilbagevendende begivenhed i det danske navn for fremskridt. AITMOOS giver dig nu en næsten ligeså stolt tradition, nemlig et vaskeægte festugeminde. For tredje år i træk.

- Ja dak!

Der var rent faktisk engang hvor gademusikanter var et sjældent syn i Aarhus. Ikke noget med sigøjnere (undskyld, romaer, bless 'em) der stod og spillede på en violin der havde set noget bedre dage. Eller efterskoleelever, der tog den lange tur fra Mellerup for at spille lidt MGK-jazz. Næ-æh. I festugen kunne man hvert år opleve et fænomen som folk valfartede for at se: Inkaerne! Som regel stod de foran Salling og blæste folks hjerner omkuld med deres hypnotiske musik. Faktisk var musikken lige så hypnotisk som sovemidlet i krystalkuglen fra Tintin.

- Are you ready to get fucked up, Aarhus?

Den sprøde guitar, der lød som en ukulele, bjælderne omkring anklerne, den flerstemmige mandevokal og ikke mindst panfløjterne. For slet ikke at tale om det ustyrlige look. Uha, det var stærkt. Det er en udbredt opfattelse at netop inkaerne på Strøget var en stor indflydelse på Thomas Helmigs mere psykedeliske periode. Både mht. musik og udseende.

Inkaer chiller ud i Botanisk Have efter at have tryllebundet det aarhusianske festugepublikum

Denne signatur var endog meget glad for inkaernes musik, faktisk så glad at det var den første båndudgivelse jeg købte, netop under en festuge i ca. 1988. Fanatismen stoppede dog ikke der, jeg husker hvordan jeg flere år i træk brændende ønskede mig en panfløjte til jul eller fødselsdag. Da jeg så endelig fik en, måtte jeg skuffet konstatere at der var tale om en plastikudgave, og ikke bambus. Mit forhold til instrumentet blev aldrig det samme igen, specielt ikke da Gheorghe Zamfir, som i øvrigt indspillede mange af sine plader i Aarhus, udsatte instrumentet for sin version af klassikeren Kald det kærlighed.

- Hov hov, jeg er også inka...

Store Robert, lille Aarhus

Det er ingen hemmelighed at Aarhus længe har lidt af mindreværdskomplekser i forhold til København. Jooooh - det passer altså. Det er et kompleks som AITMOOS har forsøgt at komme ud over, blandt andet i forbindelse med kampagnen for at gøre Aarhus til Danmarks nye hovedstad, men indtil videre er det altså forgæves.

Nu kommer der så endnu et eksempel på dette mindreværdskompleks. Opførelsen af "Store Robert" nede på Aarhus Havn. "Jamen, Store Robert", tænker du. "Er det ikke butikken på Valby Langgade som sælger tøj til mænd med usædvanlig meget pondus?". Jo, er svaret. "Der hvor Nik & Jay købte deres bukser så store, og så baggy tøj, at de blev kaldt for stofmisbrugere?". Du har helt ret. Selvsamme sted.


Reelt er der tale om en 72 meter høj skulptur, højere end Rundetårn og lige så høj som Frihedsgudinden. Men hvad har det med mindreværdskomplekset over for København at gøre? Jo, nu skal du høre. København har tidligere sagt nej tak til projektet. Her, godt tre år efter, siger Aarhus så "ja tak". Er det Aarhus værdigt, at sige nej til levningerne fra Københavns storbydrømme? Er det godt nok til til "Verdens mindste storby"?

Lille udgave af "'Store Robert"

Kom nu, Aarhus. Som om det ikke var nok at indføre A-busser ligesom i København. Hvad bliver det næste? At man laver et fodboldhold der hedder FC Aarhus? Nåh, nej...

På druk i Aarhus: Sharks

Fredag aften, downtown Aarhus. Du vil i byen, men på en stille måde. Ikke noget Buddy Holly eller DNA her. Sherlock Holmes, måske? Ej, du har fået nok af at høre sangere der lyder som Jørgen Olsen stå og synge Wonderwall for gud ved hvilken gang.

- Jamen, jeg kan ikke andre.

Du beslutter dig for at tage ud og spille pool. Skyde noget pøl. Her er der kun én mulighed. Sharks. Denne hule lige over Busgaden. Her er du kommet siden du var i konfirmationsalderen. Du husker hvordan du sad og kiggede på fuldvoksne mænd der spillede arkadebilspil og drømte om at du havde en 10'er så du også kunne prøve. Til sidst blev de så trætte af dig at de selv gav dig en 10'er, for at slippe af med dig. De tider er dog ovre; nu er det pool der er boss.

A? Står det for "Aarhus" eller hva'?

Sharks er stedet for dig der leder efter kicks, "hva' enten du vil spille POOL, GOLF, airhockey, eletronisk dart, pinball, photoplay, bordfodbold eller køre racerbiler". Mm, okay. Tror bare jeg vælger pool så. Ind og betale det ikke uanseelige beløb i depositum og så stå der, rystende nervøs, blandt de rutinerede poolhajer. Hånligt betragter de dig, mens de står med deres pumpede overarme og kridter deres kø. Du kan slet ikke holde din egen kø lige, så nervøs er du. Du er panisk angst for at komme til at bakke ind i en af de andre hajer eller komme til at væte en af deres fadøl med albuen. Faktisk spiller du så dårligt, at dit eneste håb er at modstanderen skyder den sorte i.

* Please, skyd den sorte i, please!*

Efterhånden som du får selvtilliden i orden begynder det at gå lidt bedre. Det går endda så godt at du ender med at stå og svinge rundt med køen, sjiv sjiv. Pas dog på at det ikke udvikler sig som i denne klassiske scene fra filmen Road House.

- Wuaaah, kan I mærke det, Sharks?

Med 26 poolborde er Sharks Danmarks største pool hall. Endnu en sejr for Aarhus. Du må dog hellere begynde at spare op før du tager hjemmefra. Efter kl. 18.00 koster det 99 kr pr. time (eller 1,65 i minuttet, dyrere end at ringe til Temalinjen, hvor du, lige meget hvornår du ringede, kunne høre en liderlig mand hviske: "Hallo! Er der en frisk pige på linjen?"). Hvis du er heldig kan du tjene nogle af pengene ind igen hvis du er lige så god til pool som Dylan McKay i klippet nedenfor. AITMOOS skal dog advare om at han ender med at få tæv.