Okay ... Okay. AITMOOS-redaktionen er i chok. I chok! Som man kan læse i Stiften - hvis den da ikke er gået ned pga. en massiv læserinteresse pga. den chokerende nyhed - er Under Masken blevet solgt. Fuck, hvor er det sindssygt, som Peter Graulund engang sagde. Stedets ejer siden åbningen i 1995, Hans Krull, har langet den sidste omgang nachos over disken.Vanvittigt.
Redaktionslokalet på Stiften en onsdag formiddag. Stiften-koppen er halvt fyldt med lunken Peter Larsen-kaffe. Der er stille. En journalist sidder halvhjertet og bladrer Aarhus Onsdag igennem. Og så pludselig: Journalisten spytter den lunkne kaffe ud af munden og stirrer vantro ud i redaktionslokalet: "Hva' satan?! Schouby?! Har du hørt det? Isenkræmmeren på Trøjborg lukker!"
Efter 91 år lukker isenkræmmeren, som AITMOOS (naturligvis) allerede beskæftigede sig med i 2010, da vi bragte den vel nok definitive guide til Trøjborg, hvilket medførte udokumenterede påstande om nethandel, dårligt arbejdsmiljø og mobning i kommentarsporet. Samt en ivrig robot, der ville elske at gå til Trøjborg. Ild i bloggen!
I stedet rykker der angiveligt en "international kæde" ind. Lige hvad Trøjborg mangler. Slut med at bruge dine surt tjente lommepenge på en julegave til din syv år ældre kusine, som, når hun pakker den Disney-porcelænsfigur til 80 kroner (det svarer til 128 kroner i dag ifølge oldmoney.dk), som du gerne selv ville have haft, ud, slår en hånlatter op og udbryder: "Hvad skal jeg bruge den til?" I stedet kan du nu sikkert bruge de 80/128 kroner på en lunken café latte eller på en slatten Fruit of the Loom t-shirt lavet af slaver i Bangladesh. Trøjborg bliver aldrig det samme igen. Sæt de mange dannebrogsflag, der vajer over butikkens monumentale facade, på halv, og afspil absurd højt sørgemusik i halvtagets indbyggede højtalere. Sov godt, isenkræmmer.
Der er en katastrofe under opsejling i Smilets. Hvad kan det være, tænker du? Er Helmig og Renée gået fra hinanden igen? Holder dronningen ikke jul i Aarhus i år? Nej. Det er meget værre. Aarhus er ved at løbe tør for Ceres.
Ja, den er god nok. Stiften kan fortælle, at der snart ikke er flere Top at få i byen. Artiklen er spækket med bedrøvelige eksempler på, at folk er blevet spist af med underlødige øl som Thor og Albani. Gys! Det er jo skrækkeligt!
Det bringer mindelser om den originale ølskandale, som AITMOOS tidligere har dækket. Ved et tilfælde oplevede denne signatur så sent som i går, at der udenfor mit arbejde lugtede særdeles bekendt. Jeg gik hen til en tilfældig, ukendt medarbejder og sagde "Her lugter mærkeligt." "Ja, her lugter faktisk lidt mærkeligt," svarede han. "Det lugter lidt ligesom Ceres-bryggerierne i Aarhus i gamle dage," sagde jeg. "Ja, det er rigtigt! Det er Ceres-lugten," svarede han på aarhusiansk. "Hvis man er derovre fra ..." lød det melankolsk fra ham.
AITMOOS kræver, at der kommer Ceres tilbage til byen omgående! Og flyt produktionen tilbage hertil, nu I er i gang. Hvorfor skal den produceres i Odense? Har den by ikke lavet nok ulykker allerede? Ceres-lugten tilbage til Aarhus NU!
Du kender dem godt. De berømte albums, som altid topper musikmagasinernes lister over de bedste debuter: "Stone Roses", den første Brødrene, bananpladen, "Big Pink" og selvfølgelig den legendariske 3P.
Kan du huske 3P, kære læser? Nå, okay.
Typisk vil en debutplade være baseret på sange, der er skrevet over en lang periode, og gruppen vil have en form for nyhedsværdi, der gør den ekstra interessant. De fleste bands laver aldrig en plade, der er lige så god igen. Men andre bands har ikke så travlt. De tager det stille og roligt. Hvorfor ikke vente med at lave sin bedste plade? Man kunne jo f.eks. være fræk og vente med at peake helt til det 16. studiealbum. Men hvem kunne dog finde på det, spørger du? Ja, hvem mon.
- Nå, lad mig så høre, om du kan gætte det.
Der er selvfølgelig tale om Bamses Venner 16, som udkom i 1990. Åbningsnummeret er den majestætiske "Ingen som dig", hvor vor mand Bamse crooner sig igennem en tekst, der er så erotisk ladet, at kun filmen "Body Heat" kan være med på det niveau:
10.000 tak for i nat lille skat Jeg er fuldstændig færdig og udkørt og mat Du tapper mig nådesløst for energi Ikke 10 vilde heste ku trække dig fri
Hvor får du de kræfter og den fantasi? Der har gjort mig afhængig, det' næsten magi Hvad er det du gør, så jeg aldrig får nok Bare en nat uden dig og jeg går i chok
Der er ingen som dig Du gør noget ved mig Blodet bruser Sanserne suser
Jeg går som i trance, hver eneste dag Og tænker på dig og på det som vi kan Mit hjerte det hamrer, der brænder en ild Mit sind er i oprør, jeg er panisk og vild
Jeg prøver at sove, slå tiden ihjel Til jeg ser dig igen, men helt uden held Du er i systemet, min sjæl er besat Vågner badet i sved, hvornår blir det nat?
Der er ingen som dig Du gør noget ved mig Blodet bruser Sanserne suser
Du gør mig lidt bange, det skræmmer mig noget At jeg savner dig mest næsten før du er gået Jeg dør lidt hver gang, du berører min krop Bliver afsindig, og alligevel kan jeg aldrig få nok
Jeg håber og be'r til, du kommer i nat Du gør mig helt færdig og udkørt og mat Du tapper mig nådesløst for energi Du lover du aldrig vil slippe mig fri
Der er ingen som dig Du gør noget ved mig Blodet bruser Sanserne suser
Wow, Bamse. Hun må satme ku' nogle tricks.
Bamse må have haft en god fornemmelse med det nummer, i hvert fald blev der produceret noget så eksotisk som en musikvideo, som gengiver noget af den saftige stemning. Bamse sporter et look, som Kurt Cobain stjal et års tid senere, og de sort-hvide billeder fra studiet er stensikkert blevet hugget af Oasis, da de skulle lave deres video til "Wonderwall".
Pladens bedste nummer er dog ubetinget "Sommeren '67". Med den drømmende intro på 12-strenget guitar, der lyder som Brighter, og den pøllede dansktop-guitar, der teaser sangmelodien, er man med det samme klar over, at der er tale om en banger. Læg dertil en nostalgisk og let resignerende tekst, der længes tilbage tilbage til dengang, samt en guitarsolo, der kan gøre selv George Harrison misundelig. Fucking kongenummer, som skulle have været et kæmpehit. Det ved Jørgen de Mylius selvfølgelig godt, så han sørger for at spille det jævnligt på P5. Ja tak.
Selvfølgelig blev udgivelsen dækket intenst, og der blev sågar produceret et tv-indslag til lokalstationen TV3, hvor Vennerne sidder foran Mackie's Pizza - hvor ellers? - og snakker om den nye plade, som angiveligt tog fem uger at lave. Entusiasmen er til at tage og føle på, men trommeslageren ligner Bruce Foxton fra The Jam, og det er værd at tage med.
Men ... hvad med resten af pladen, spørger du. Er den lige så god som de to første to numre? Tja, hvad tror du selv?
I mange år var der en enkelt beklædningsgenstand, som lå øverst på ønskelisten for alle, der var en del af det aarhusianske punkmiljø i 90'erne. Glem alt om nittebælter, piercing i øjenbrynet eller sorte, udtrådte militærstøvler fra Army Store. Det mest eftertragtede, du overhovedet kunne gå rundt med, når du skulle sidde og drikke dine Aldi-øl nede ved Trappen nede ved åen, eller når du skulle på Æsken, var: den mytiske hættetrøje, hvor der på ryggen stod slet og ret: Gøglerskolen.
Hættetrøjerne var sandsynligvis af mærket Fruit of the Loom. Hvis du nogensinde har ejet en band t-shirt, har den med al sandsynlighed været af dette mærke.
Skolen startede i 1989: "Nogle af bz'erne gik på Gøglerskolen dengang. De var der bare ikke,
fordi de var til demonstrationer. På Gøglerskolen lærte de ellers,
hvordan de skulle undgå konfrontationer under demonstrationerne. De
kunne jonglere med kegler i stedet for at kaste med lokummer," som en underviser kan fortælle. Ved hver eneste koncert på Musikcaféen, i Børnenes Hus eller lignende kunne man være sikker på, at lydmanden og en stor del af publikum bar en sådan hættetrøje. For eksempel skrev Information om en koncert med gøglerbandet Oh No Ono i 2005: "Meget passende bevægede en fyr, med det lange hår fyldt med
åbnemekanismen fra dåseøl, og iklædt en hættetrøje med ordet
Gøglerskolen trykt på ryggen, sig længere og længere op foran."Ja, meget passende.
Ah ja, man husker det jo fra sine egne glade dage. Altid var der en gøgler af guds nåde, der gik rundt i demonstrationerne og jonglerede med kegler eller spillede djævlespil. Eller pustede med ild sågar. Vildt uhyggeligt, når man sad til et politisk landsmøde ude i Viby et sted og havde røget en dyrepasser fra Københavns hjemmedyrkede, økologiske pot. Har jeg hørt.
Desværre kan man vist ikke få fingre i en af de lækre trøjer længere. Men det kan kun være et spørgsmål om tid, før der er en designer, der laver et genoptryk. Hvis Punk Royal kan komme tilbage, så kan Gøglerskolen også.
Du vi ud af byen. Latinerkvarteret har bare ikke, hvad der skal til i dag. Strøget orker du ikke. Du vil en tur i center. Men hvor? Du orker ikke Storcenter Nord lige i dag, Bruuns Galleri er selvklart udelukket, og du tør ikke tage i City Vest. Nå? Hvad gør du så?
Svaret er: Veri Centret. Så kom med på den definitive rundtur i Veri Centrets mørke afkroge, opdag dets skjulte skatte - og hvem ved, måske slutter vi af med en flot fadøl!
(Ansvarsfraskrivelse: Denne guide er frit baseret på skribentens erindringer fra 1990'erne. Hvis en butik er lukket, eller ikke fører samme sortiment, er det bare ærgerligt).
Veri Centret blev bygget i 1969, og det var Jyllands første shoppingcenter. Men hvor stammer navnet fra? Der er ikke mange, der ved det, men "Veri" er en sammentrækning af Vejlby og Risskov. Ve(jlby)/Risskov. Ve ... Ri. Veri. Get it? Det er ikke bare clever. Det er Veri, Veri clever.
Vi starter vores rundtur ved den del af parkeringspladsen, der ligger ned mod Tjelevej. Først kommer du forbi urhandleren, som har den så velkendte Casio-glasboks med Casio-ure i forskellige prisklasser, lige fra 299,- til 899,-. Så går du ned forbi Kvickly, ohh, måske har bageren tilbud på trøfler eller træstammer? Men lad være med at spise for meget, for du skal se sharp ud. Og Veri Centret har svaret på, hvordan du bliver knivskarp!
Nede ved torvet ligger Veris svar på Din Tøjmand, nemlig Victor, som begår sig inden for herremode. Her kan du få et konfirmationsjakkesæt, du kan få strygefri skjorter pakket ind i plastik (to skjorter for kun 449,-), og du kan få bootcut-jeans med frække mønstre på baglommerne. Altså alt, hvad hjertet kan begære.
Nu har du fået dit kluns, og hvad med at supplere det med et par sko fra den snedigt navngivne skoforretning, Veri Sko. Er du i Veri, og skal du have et par sko, så gå i Veri Sko. Er du i Veri, og skal du have et par sko, så gå i Veri Sko. Fordi du da skal have et par Ecco Sko. Denne signatur fik altid sko fra Veri Sko som lille, typisk af mærket RAP, også kaldet "Rapper". Det eviggyldige salgsargument var, at skoen havde knopper under sålerne, så det var ligesom et par fodboldstøvler. Solgt! Som et par Jaco Form, men blot til børn.
Nååå? Nu ser du ikke half bad ud. Men du må have musikken til at matche det. Så du tager en tur i Grønborg Radio. Som godt nok ikke eksisterer mere, men alle streamer jo alligevel også i dag. Skal du lige have en personlig anekdote? Okay, sæt dig godt til rette: I december 1989 sendte DR Nissebanden i Grønland, og det var the shit. Derfor skulle denne signatur selvklart have kassettebåndet, så man kunne blaste "Det er risengrød" og "Luffesangen" for fulde hammer på børneværelset. Og naturligvis skulle det købes i Grønborg Radio. Men da vi nåede derhen, var båndet udsolgt. Denne signatur var selvfølgelig svært skuffet, men fik at vide, at Grønborg ville modtage en ny sending kassettebånd i næste uge. Indtil da fik jeg et gratis kassette med TV2's obskure julekalender fra samme år, Nissen i træet, som ingen husker i dag. Det kaldes klasse, mine damer og herrer *klap klap klap*. Dømt ud fra coveret, og med tanker på, at Thomas Winding og Aske Bentzon stod bag, er der tale om en psykedelisk nyklassiker.
Senere blev det også til Radiohead-ep'en "My iron lung", og minsandten om ikke også denne signaturs første cd-afspiller, i form af en JVC ghettoblaster, blev købt i Grønborg - de sælger ... solgte nemlig også stereosystemer og tv-apparater, og de reparerede dem endda, når de gik i stykker.
"Veri Sko" i Grønborg Radio - get it?!??
Når du har shoppet færdig, kan du lege en movie box i Veri Kiosk og Video. Men hvis du er frisk, sådan rigtig frisk, hvorfor så ikke smutte et smut forbi Veri Centrets svar på Sherlock Holmes Pub, nemlig Beefeater Pub?
Denne signatur mindes engang i 2000, hvor denne signatur gennemgik en art identitetskrise, hvilket udmøntede sig i en såkaldt septumpiercing i næsen. Under et besøg på netop Beefeater Pub blev denne signatur antastet af en stamkunde, der med kølig Vejlby-accent halv spurgte/halv konstaterede: "Hva' det for noget lård, du har i næsen?" Ingen kan huske svaret, men det var sikkert selvudslettende og ydmygende. Den perfekte afslutning på din udflugt til Veris veritable slaraffenland.
Autentisk billede fra da den oprindelige "Mad" Richard
besøgte Beefeater Pub i Veri Centret.
Når du har drukket ud, kan du vakle ud til busstoppestedet med dit flute fra Kvicklybageren under armen, mens du krammer din cd-pose Grønborg Radio og glor ned på dine sko fra Veri Sko. Og så kan du tænke, at det egentlig har været en ritti god dag.
Så er det atter blevet tid til at hylde en af Aarhus' sande helte. Denne gang er turen kommet til en "formidler af visdom. Han er esoteriker, metafysiker, musiker og forfatter". Han er: Lars Muhl!
Lars Muhl blev født i 1950 og er opvokset på Vestre Ringgaje i Aarhus. Her havde han sin gang på travbanen og Aarhus Stadion. På et tidspunkt boede han i Hasle, hvor han var barndomsvenner med faderen til et medlem af AITMOOS-redaktionen. Her gik drengene rundt i korte bukser og gjorde villavejene usikre, men Lars var ikke som de andre drenge. "Han fortæller, at han var et ensomt og indelukket barn med en evne til at se og lytte på det oversanselige niveau," udtalte han til JP i 2002. Derfor søgte han imod musikken. Han spillede blævre-orgel i den første aarhusianske supergruppe, Daizy, og det lød helt vildt. Så er der altså dømt progressiv rock.
Karrieren gik slag i slag, senere blev han sanger i new wave-bandet Warm Guns, men her på AITMOOS kender vi ham primært fra hans solokarriere. Med sin eklektiske og excentriske tilgang kunne han minde om Danmarks svar på David Bowie, men han er nu nok snarere Aarhus' Bryan Ferry. Det er også fedt nok.
Det er nemlig rigtigt, Lars. I offentligheden huskes Muhl især for sine deltagelse i Melodi Grand Prix i 1995, som i et anfald af 90'er-agtigt storhedsvanvid havde fået det prætentiøse navn Musik Event '95. Ud over den senere vinder, Aud Wilken med "Fra Mols til Skagen", deltog også Master Fatman med rottehaler og to gravide korsangere, og ikke mindst havde Anne Linnet et nummer med, som blev sunget af Ulla Henningsen, den erotiske "Du kysser som en drøm", der vist nok satte diller-dalleren i brand hos mangen en pubertetsdreng (og -pige. Ikk', Linnet?). Som noget nyt var det ikke muligt at afgive sin stemme, da man ville straffe befolkningen for at have stemt på Seebachs "Under stjernerne på himlen", som floppede totalt ved Eurovision i 1993. Iskoldt. I stedet skulle det hele afgøres af en musikkyndig jury, der blandt andre bestod af Søs Fenger, Bent Fabricius-Bjerre og Sebastian. Satme godt nok også et stærkt hold.
Muhlen stillede op med sin egen komposition, den episke ballade "Europa", som blev nummer to, da alle juryens kvinder stemte på Aud Wilken. Undtagen Monica Krog-Meyer, som gav 12 point til Lars Muhl, men ingen på AITMOOS-redaktionen ved, hvem hun er, så ...
Lars Muhl blev således snydt for sejren, det ved alle. Prøv bare lige at se ham, mand. Prøv lige at se!
Efterfølgende droppede han populærmusikken - hvilket er forståeligt, hvis han er lige så skuffet, som AITMOOS-redaktionen var over, at han ikke vandt med "Europa". I stedet slår han sine folder som connoiseur i religiøs mystik, som han har udgivet flere bøger om. Han er også begyndt at lave new age-musik. Han har endda mødt selveste Dalai Lama, og han forærede ham en af sine bøger, som du kan se nedenfor.
Nyd ham her på Roskilde Festival 1991 med cigaret i mundvigen, Sgt. Pepper-jakke og hvad der lyder som David Silver på sirligt elpiano. Et styks konge.
