tirsdag den 15. maj 2012

Sange om Aarhus

Som den dedikerede læser af AITMOOS (og findes der andre?) vil vide, har bloggen gennem flere år kørt den succesfulde artikelserie, Festugeminder. Her har du kunnet læse om Boblen, inkaerne på Strøget og ikke mindst Kondombussen. 


- Slurp, slurp, åhh, jeg labber Festugeminderne i mig

Det kan godt være at 2012's festuge først finder sted den 31. august til 9. september, men allerede nu er forberedelserne til den skelsættende begivenhed i gang. I år kan man nemlig opleve en koncert, hvor de 12 bedste sange om Aarhus bliver opført under titlen 'Den store aarhusianske sangbog'. I nye versioner, vel at mærke. Det skriver Politikens hjemmeside i hvert fald. Arrangementet er tydeligvis inspireret af den succesfulde opførelse af The Glorious Beatles Circus Show, der som bekendt ville gået over i glemslen, hvis det ikke var for AITMOOS



AITMOOS tager gerne æren for at være inspirationskilde til dette arrangement, som naturligvis kun kan ende i en bragende fiasko. Held og lykke med det, Aarhus Festuge. Her kan du stemme på de ikke mindre end 43 sange, som Politikens anmeldere har nomineret til at være den bedste Aarhus-sang nogensinde.  

1 kommentar:

  1. Så nåede Politiken et nyt lavpunkt i københavnsk snæversynskhed. For hvor er Bamses '8000 Aarhus C' på listen over nominerede sange om Aarhus? "det' en ommer" som man sagde på Bamses tid. '8000 Aarhus C' er et Lennon-inspireret nummer. Sangen for alle der elsker Aarhus. Og Bamse. Og Bamses Aarhus. Det ægte Aarhus. '8000 Aarhus C' er kun for dem der RIGTIGT elsker Aarhus, men det er også et ret hemmeligt nummer, og på den både minder det lidt om Beatles-nummeret 'Rain'; ikke særlig kendt, men såååååå godt. Derfor har jeg heller ikke fidus til arrangementet i Aarhus, og jeg håber, at det begynder at regne, når denne falske liste af Aarhus-hits lyder. Regne med Cocio. Må Aarhus Festuge komme ud med et stort millionunderskud.

    Hilsen "en fast læser"

    SvarSlet