Festugeminde: Inkaerne på Strøget

Det er igen festuge til Aarhus, denne sælsomme årligt tilbagevendende begivenhed i det danske navn for fremskridt. AITMOOS giver dig nu en næsten ligeså stolt tradition, nemlig et vaskeægte festugeminde. For tredje år i træk.

- Ja dak!

Der var rent faktisk engang hvor gademusikanter var et sjældent syn i Aarhus. Ikke noget med sigøjnere (undskyld, romaer, bless 'em) der stod og spillede på en violin der havde set noget bedre dage. Eller efterskoleelever, der tog den lange tur fra Mellerup for at spille lidt MGK-jazz. Næ-æh. I festugen kunne man hvert år opleve et fænomen som folk valfartede for at se: Inkaerne! Som regel stod de foran Salling og blæste folks hjerner omkuld med deres hypnotiske musik. Faktisk var musikken lige så hypnotisk som sovemidlet i krystalkuglen fra Tintin.

- Are you ready to get fucked up, Aarhus?

Den sprøde guitar, der lød som en ukulele, bjælderne omkring anklerne, den flerstemmige mandevokal og ikke mindst panfløjterne. For slet ikke at tale om det ustyrlige look. Uha, det var stærkt. Det er en udbredt opfattelse at netop inkaerne på Strøget var en stor indflydelse på Thomas Helmigs mere psykedeliske periode. Både mht. musik og udseende.

Inkaer chiller ud i Botanisk Have efter at have tryllebundet det aarhusianske festugepublikum

Denne signatur var endog meget glad for inkaernes musik, faktisk så glad at det var den første båndudgivelse jeg købte, netop under en festuge i ca. 1988. Fanatismen stoppede dog ikke der, jeg husker hvordan jeg flere år i træk brændende ønskede mig en panfløjte til jul eller fødselsdag. Da jeg så endelig fik en, måtte jeg skuffet konstatere at der var tale om en plastikudgave, og ikke bambus. Mit forhold til instrumentet blev aldrig det samme igen, specielt ikke da Gheorghe Zamfir, som i øvrigt indspillede mange af sine plader i Aarhus, udsatte instrumentet for sin version af klassikeren Kald det kærlighed.

- Hov hov, jeg er også inka...

Store Robert, lille Aarhus

Det er ingen hemmelighed at Aarhus længe har lidt af mindreværdskomplekser i forhold til København. Jooooh - det passer altså. Det er et kompleks som AITMOOS har forsøgt at komme ud over, blandt andet i forbindelse med kampagnen for at gøre Aarhus til Danmarks nye hovedstad, men indtil videre er det altså forgæves.

Nu kommer der så endnu et eksempel på dette mindreværdskompleks. Opførelsen af "Store Robert" nede på Aarhus Havn. "Jamen, Store Robert", tænker du. "Er det ikke butikken på Valby Langgade som sælger tøj til mænd med usædvanlig meget pondus?". Jo, er svaret. "Der hvor Nik & Jay købte deres bukser så store, og så baggy tøj, at de blev kaldt for stofmisbrugere?". Du har helt ret. Selvsamme sted.


Reelt er der tale om en 72 meter høj skulptur, højere end Rundetårn og lige så høj som Frihedsgudinden. Men hvad har det med mindreværdskomplekset over for København at gøre? Jo, nu skal du høre. København har tidligere sagt nej tak til projektet. Her, godt tre år efter, siger Aarhus så "ja tak". Er det Aarhus værdigt, at sige nej til levningerne fra Københavns storbydrømme? Er det godt nok til til "Verdens mindste storby"?

Lille udgave af "'Store Robert"

Kom nu, Aarhus. Som om det ikke var nok at indføre A-busser ligesom i København. Hvad bliver det næste? At man laver et fodboldhold der hedder FC Aarhus? Nåh, nej...

På druk i Aarhus: Sharks

Fredag aften, downtown Aarhus. Du vil i byen, men på en stille måde. Ikke noget Buddy Holly eller DNA her. Sherlock Holmes, måske? Ej, du har fået nok af at høre sangere der lyder som Jørgen Olsen stå og synge Wonderwall for gud ved hvilken gang.

- Jamen, jeg kan ikke andre.

Du beslutter dig for at tage ud og spille pool. Skyde noget pøl. Her er der kun én mulighed. Sharks. Denne hule lige over Busgaden. Her er du kommet siden du var i konfirmationsalderen. Du husker hvordan du sad og kiggede på fuldvoksne mænd der spillede arkadebilspil og drømte om at du havde en 10'er så du også kunne prøve. Til sidst blev de så trætte af dig at de selv gav dig en 10'er, for at slippe af med dig. De tider er dog ovre; nu er det pool der er boss.

A? Står det for "Aarhus" eller hva'?

Sharks er stedet for dig der leder efter kicks, "hva' enten du vil spille POOL, GOLF, airhockey, eletronisk dart, pinball, photoplay, bordfodbold eller køre racerbiler". Mm, okay. Tror bare jeg vælger pool så. Ind og betale det ikke uanseelige beløb i depositum og så stå der, rystende nervøs, blandt de rutinerede poolhajer. Hånligt betragter de dig, mens de står med deres pumpede overarme og kridter deres kø. Du kan slet ikke holde din egen kø lige, så nervøs er du. Du er panisk angst for at komme til at bakke ind i en af de andre hajer eller komme til at væte en af deres fadøl med albuen. Faktisk spiller du så dårligt, at dit eneste håb er at modstanderen skyder den sorte i.

* Please, skyd den sorte i, please!*

Efterhånden som du får selvtilliden i orden begynder det at gå lidt bedre. Det går endda så godt at du ender med at stå og svinge rundt med køen, sjiv sjiv. Pas dog på at det ikke udvikler sig som i denne klassiske scene fra filmen Road House.

- Wuaaah, kan I mærke det, Sharks?

Med 26 poolborde er Sharks Danmarks største pool hall. Endnu en sejr for Aarhus. Du må dog hellere begynde at spare op før du tager hjemmefra. Efter kl. 18.00 koster det 99 kr pr. time (eller 1,65 i minuttet, dyrere end at ringe til Temalinjen, hvor du, lige meget hvornår du ringede, kunne høre en liderlig mand hviske: "Hallo! Er der en frisk pige på linjen?"). Hvis du er heldig kan du tjene nogle af pengene ind igen hvis du er lige så god til pool som Dylan McKay i klippet nedenfor. AITMOOS skal dog advare om at han ender med at få tæv.

København H - Aarhus H

Som det er blevet nævnt tonsvis af gange før befinder AITMOOS’ redaktionelle ledelse sig i København. For at kunne holde ud at befinde sig i denne by til hverdag er det selvfølgelig nødvendigt med en tur til hjembyen nu og da. Også for at samle inspiration. Du kan jo køre over broen, men det forurener jo en hel del. Desuden har du muligvis ikke kørekort. Du kunne også tage bus 888 og færgen, men det vipper sådan. Nej, du, tag toget. Lyntoget, så slipper du for alle de latterlige stop på Sjælland. AITMOOS guider dig gennem turen på de 2 timer og 56 minutter. Så kører vi!

Først forlader du Københavns hovedbanegård, hvor du sandsynligvis allerede har spottet nogle kendisser. Måske er i form af en dullet Anne Ga’egaard på vej hjem til Aarhus. Første stop er Høje Tåstrup, men hvem er de mennesker der står af og på her? Glem dem. Nu må vi videre.

- Ja, mand, vi ta'r lyntoget, ik'å

Du drøner ned gennem Sjælland og over broen, for så at stoppe i Odense. Eventyrbyen. Den fik alle som bekendt nok af i ”H.C. Andersen-året” i 2005. Så er det videre over Lillebælt, next stop Fredericia. Hvad kan denne by tilbyde? Det er svært at svare på. AITMOOS ved det ikke.

Så bliver det Vejle, en by man kunne kalde en ”wannabe-Aarhus”· De spiller så smart, men hvad har de at have det i? Okay, Peter Graulund er herfra. Nå, det er derfor de spiller smart. Forståeligt. Vi kører dog videre til Horsens: ”Gå direkte i fængsel”. Denne langtfra fængslende fængselsby, hvor A.C. Horsens sikkert er i gang med endnu engang at spille 0-0. Nej, videre.

0. 0-0. Og 0. Dut.

Så bliver det Skanderborg. En flot beliggenhed, jovist, mange søer hvor du måske har været på kanotur i 6. klasse. Danmarks Finland, måske…? De spiller også smart, i særdeleshed på grund af det årlige efterskoletræf, bedre kendt som Skanderborg Festival. Næste.

- Fuck det festivalcrap, jeg går til Aarhus

Jah, jah. Nu nærmer vi os. Du kører gennem Viby, snart kan du skimte Prismet, så Kongrescentret. Ind under de hængende hvide lamper, ned under broen ved Ringga’en… Ah, endelig. Aarhus H. Måske kører toget videre mod Randers, Ålborg og Frederikshavn, men hvad vil du da derover efter? Er du træt af at leve? Nej, stå du af her. Du kan nu ånde lettet op; du klarede det. 8000 Århus C, toget kører ikke videre. Tag direkte ned på Sherlock Holmes og fejr det med en Guinness.

På druk i Aarhus: Blå mandag

AITMOOS vil nu tage fat i en af de mest klassiske begivenheder i enhver aarhusianers liv. Der hvor drenge bliver til mænd og tøser bliver til kvinder. En overgangsrite der får stammeritualer til at blegne i solen. En forberedelse til din polterabend om 10-15 år. Jeg taler selvfølgelig om blå mandag, baby.


Du har selvfølgelig været ude og købe dit andendagstøj sammen med din mor. Hvis ellers den ikke havde været lukket, så kunne det måske være en cardigan med blå striber fra Raahauge. Og et par Paladium. Nu er du klar. Du har penge på lommen og, måske, farvet dit hår blåt i dagens anledning. Aarhus ligger for dine fødder.

- Ey, hva' så?

Du skal ud og fejre at du nu trådt ind i de voksnes rækker. Det gør du ved hæmningsløst at købe en masse lort du ikke har brug for. Nu er du virkelig en rigtig voksen. Du er mega klar på en tur op og ned ad Strøget. Her kan du købe dig fattig i oppustelige plastikhamre til at "dokke" folk i hovedet, og vandpistoler som du kan skyde efter almindelige mennesker med. Du skal selvfølgelig også flashe din Smartphone og dine dyre smykker, men pas på at du ikke bliver rullet. Sådan kan det nemlig gå når man spiller smart. Måske vil nogle også narre dig til at købe "hash", men så er det bare en bouillonterning. For dumt.

- Prøv det her, min dreng, du bliver sygt blæst af det

En del af riten går selvfølgelig ud på at drikke sig patte nede ved Trappen. Her kan du jo prøve at lokke flaskesamlerne hen til dig ved at signalere om de vil have din flaske, og så tyre den ud i åen. Dette vil resultere i at nogle hip-hoppere tager fat i dig og hænger dig ud over åen og truer med at hive dig i. Du gør det aldrig igen, vel?

- Nej, nej...

Måske skal du i Tivoli Friheden sammen med de andre konfi'er. Woosh, det er fee'. Du kan bruge dit Blå Mandag-kuponhæfte hvor du kan få rabat på alverdens ting. Så kan du bare prøve lige hvad du har lyst til. Bare køre rundt i rutschebanen til du bliver rundtosset og brækker dig af alle de Breezere og Cult Shakere du har drukket. Velkommen til de voksnes rækker.

- Fuck, det er fedt, det er?
- Høh, ja, ik'å...

Aftenen slutter af med en tur på sodavandsdiskotek, i 90erne kunne det måske have været på Davy Crockett i Frederiksgade. DJ'en spiller selvfølgelig Take That og spørger efterfølgende i sin mikrofon: "Vil I høre mere TT?", hvorefter alle pigerne råber "JA!" og alle fyrene råber "NEJ!". Du står sandsynligvis sammen med "Nazi-Michael" fra parallelklassen og råber "JAAA!" af dine lungers fulde kraft og hopper op og ned som en sinke. DJ'en siger med midtjysk accent "Jeg kan ikke høre hvad I siger, men de her fyre oppe foran mig vil i hvert fald godt".

Woooooh! Woo wooooh!!!

Mad Richard

Efter læsersucceserne om mødet med Stig "Hval"-Rossen, samt ikke mindst mødet med den ægte Kenneth Carlsen kommer nu et af de mest legendariske møder nogensinde. I modsætning til førnævnte møder er der endda her tale om en ægte aarhusianer. Mødet fandt sted i Viby Centret en solbeskinnet efterårssøndag i 2002. Du ved hvem jeg taler om.

- Jo, du kan da godt gætte det, kan du ikke?

Efter at have tilbragt et par timer med tømmermænd til en plademesse et sted i Åbyhøj var undertegnede og min 'bror' "Roger" blevet matte i sokkerne. Desuden var vi løbet tør for penge. Vi begik os derfor på vej hen mod Viby Centret for at få noget at drikke og hæve nogle penge til flere plader. Der var langt, men vi var ved godt mod. Der gik da heller ikke længe før vi stod foran den arkitektoniske perle midt i Viby Jåj.


Da vi kom indenfor fik vi øje på en stor, tom scene. Ved den var et skilt hvorpå der stod: "Richard Ragnvald spiller på torvet søndag kl. 14.00 og 16.00". Klokken var lige netop lidt i 16. Vilde af eufori styrtede "Roger" og jeg ind i den nærmeste Føtex og købte et par øl. Dette magiske øjeblik skulle nydes fuldt ud. Da vi kom tilbage var der allerede godt fyldt op med pensionister og andet godtfolk. Vi maste os op foran nogle fans der havde kæmpemæssige badges på med Richards billede. Så trådte Richard op på scenen. Han var klædt i et outrageous rødt-sort jakkesæt med psykedeliske ornamenter og rodeoslips. Han hilste hurtigt på publikum, hvorefter han no nonsense-agtigt trådte på en pedal på gulvet. Et keyboard-blæserarrangement blæste ud fra højtalerne og Richards vibrerende baryton fyldte hele Viby Centret med vellyd.

Flowerchild

Richards professionalisme var ærefrygtindgydende. Han tryllebandt publikum. Numrene afløste hinanden som perler på en snor, blot afbrudt af en kort præsentation af det næste nummer. Pedalen virkede upåklageligt og lyden var mere end almindelig høj, sandsynligvis for at tilgodese de mange seniorer der var blandt publikum. "Roger" og jeg stod helt foran med de aller mest fanatiske fans. Vi hujede og råbte på "Mad Richard" og noget med Jimmy fra Quadrophenia og et mod-jakkesæt med tre knapper (som billedet her afslører var der rent faktisk fire knapper). (Mindst).

Richard i det selvsamme jakkesæt han havde på den søndag i Viby

Efter et par numre blev vi imidlertid hevet ud af et par Securitasvagter og desuden forvist fra centret med den tynde begrundelse at man ikke måtte drikke øl derinde. Argumenter som "hvorfor må man så købe det her?" blev fremført, men for døve øren. Vi måtte altså forlade koncerten. Jeg er sikker på at Richard ikke så det, ellers havde han selvfølgelig grebet ind og forlangt at vi fik lov at se resten af koncerten. Det vi nåede at se var dog så fremragende at det aldrig er blevet glemt. Som jeg husker det lagde han ud med nummeret nedenfor - et af hans stærkeste og mest undervurderede tracks.

Varm hilsen

Vi skriver foråret 1996. Vi befinder os i Sallings musikafdeling, undertegnede og min ven "Jens". Rundt om os vrimler det med diverse cd-titler til den rimelige pris af 159,95,-. Vi er omgivet af talrige eksemplarer af fem farverige tommer svøbt i hård plast. Trods dette drømmeagtige scenarie er det dog ikke cd'erne der tager opmærksomheden. Det gør i stedet et bord hvorved der sidder en stilfærdig mand og snakker med en fan. Én fan. En kvinde med langt, lyst hår og briller der får signeret nogle cd-covers og virker endog særdeles fan-agtig. Men hvem er det hun er fan af?

"Jens" aner det tydeligvis ikke, men jeres skribent er godt klar over hvem den mystiske kendis er. Det er intet mindre end: Stig. Dog ikke Tøfting. Der er tale om Stig "Jeg skylder Kolding alt" Rossen. Den verdensberømte musicalstjerne som har medvirket i Melodi Grand Prix og Les Miserables.

Salling har ganske enkelt arrangeret en intim in-store session hvor der så ikke rigtig er dukket nogen op. Stig sidder roligt og småsnakker med førnævnte kvinde. Forsigtigt nærmer vi os bordet, hvor det er tydeligt at den kvindelige fan ikke er tilfreds med at blive afbrudt i sin hyldesttale til Stig. "Skal man købe en cd for at få en autograf?", spørger vi? "Neeeej, neej", svarer Stig, mens han fremviser sit karakteristiske smil hvor overlæben rulles op og blotter det øverste tandsæt.


"Hvad hedder I?" Vi svarer og Stig tager et glitrende farvebillede fra bunken og skriver: "Varm hilsen til 'Gl. Egå' fra Stig Rossen". Billedet forstiller Stig som sidder i en vamset Cosby-sweater med en trimmet manke og trimmet skæg og kigger gådefuldt ind i kameraet. Desværre er det forsvundet i mellemtiden, ellers ville jeg selvfølgelig have postet det på AITMOOS.

- Please, find billedet så du kan poste det på bloggen...

Billedet blev efterfølgende hængt op på opslagstavlen på drengeværelset, efter at det selvfølgelig var blevet vist frem for klassekameraterne i skolen. Det tætteste vi kommer er nok billedet nedenfor. Skriften er den samme, omend der her er tale om et lidt anmasende "Love from". Så hellere en "varm hilsen".

- Jeg skylder Salling alt.

Høj ovenpå det uventede succesmøde gik turen nu til Sallings musikafdeling hver gang muligheden kom for det. Måske sad der en ny kendis klar til at skrive en autograf? Måske sad Stig stadig og ventede på at der skulle komme nogen og bede ham om en varm hilsen? Men ak nej, det skete aldrig. Til gengæld var mødet startskuddet til en vedvarende fascination af tilfældige møder med kendisser, en fascination som i sidste ende har udmundet i AITMOOS.

Tak for autografen og inspirationen, Stig. For at danne dig en idé om hvordan atmosfæren var i Salling den dag i 1996, se med her.