torsdag den 24. marts 2011

Her er dit liv: Søren Sko

Den 4. juli 1963 blev en dreng født i Aalborg. Man kaldte ham Søren. Sørens far havde en skoforretning, og derfor var det åbenlyst for klassekammeraterne at kalde Søren for "Sko". Som 9-årig flyttede drengen til Hammel, det lugter trods alt lidt mere af Aarhus. Og efter gymnasietiden tog Søren så skridtet fuldt ud og flyttede til Aarhus.

Denne Sko bruger størrelse 42 i sko

Søren, som ikke kunne spille på et eneste instrument, begyndte at synge kor for Sanne Salomonsen, et fascinerende studie i rødt. Under en jamsession på Aarhus Universitet mødte han guitaristen og keyboardspilleren Palle Torp, som havde spillet sammen med Henning Stærk samt AITMOOS-kæledækken Thomas Helmig. Sammen dannede de to duoen Sko & Torp. Med et langt hår, der var renere end selv forsangeren fra Horsens-bandet Pretty Maids' hår, trådte Skoen for alvor ind på scenen, i Aarhus og i Danmark.

- Bare rolig, du har stadig det reneste hår... i Horsens
- Nu surmuler jeg

Sko/Torp fik kæmpesucces med nummeret On a Lonely Night fra LP'en af samme navn. Pladen solgte over 200.000 eksemplarer, ja så stor var succesen at denne skribents mor købte den. Åbningsnummerets liflige toner af el-piano, en hård, men elegant knipsen og en lettere nasal, men kæk røst ramte denne 8-9 årige i ørerne først og i hjertet lige bagefter. Lige i plet.



Pladerne strømmede ud fra den sympatiske duo, men så vidt bloggen husker blev de to dødeligt uvenner over et eller andet. I hvert fald kastede Sko(hit-)mageren sig ud i en solo-karriere. Hvem husker ikke coveret til albummet Shine (som i shoe shine... fik du den?) der hang over hele Aarhus? Hvor Sko havde fået havde fået voks i det ellers så fine hår så det strittede i flammende pinde lige op i luften. Resultatet blev et såkaldt "morgen-bolle-hår", som man kunne læse i et legendarisk interview i Gaffa.

 
Klik for kæmpe billede

På samme tid var Søren involveret i tv-succesen Pop Stars. Men det var med sin homeboy Palle at Skoen var i sit rette element, og i 2009 kunne man læse i Se & Hør at de to var sammen igen. De spillede godt nok deres comebackkoncert i Randers, men det er bloggen villig til at se gennem fingre med. AITMOOS kender ikke andre numre end hittet, men det er altså også et godt hit.

Søren Sko? Her er dit liv. VærSko.

2 kommentarer:

  1. Genialt indlæg. Jeg kørte engang i metro med Søren Sko. Kan huske to ting: 1) hans imponerende dårlige hud, som togets hvide lys ubarmhjerteligt lyste op 2) Han så sammenbidt ud, da han forlod toget på Christianshavn, så jeg tænkte, at han skulle ud på den dengang panserfyldte 'Stad' og købe noget ulovligt røg.
    ....Har du, kære AITMOOS-redaktør, lagt mærke til, at Søren Sko på Shine-coveret lidt ligner Krede fra Puls? Se!:

    http://www.tvnyt.com/images/feed/krede.jpg

    SvarSlet
  2. Det har jeg ikke lige lagt mærke til. Og hey, vi kan jo ikke alle have lige så glat hud som Whittaker. Nogen har glat hud, andre har glat hår...

    SvarSlet