Café Æsken

Vi tager nu en tur 10 år tilbage i tiden, til et røgfyldt lokale midt i øgadekvarteret. Nemlig Æsken der lå i Anholtsgade 4. Et sted byens børn gik forbi med ærefrygt hvis de var på vej til skole eller havde forvildet sig væk fra Nørregaje. De så med store øjne på det rødmalede skilt hvorpå der stod skrevet:

Æskefabrikken i nr. 4-6 blev bygget i 1921, og blev i 1971 overtaget af en flok århusianske slumstormere, der boede i et besat kollektiv i nabobygningen. De benyttede lokalerne til at oprette et såkaldt folkeværtshus. Senere kom også forlaget Modtryk til på samme lokalitet. Stedet havde altså tilknytning til byens venstrefløj, på godt og ondt.

 
Æsken på åbningsdagen i 1971

Følsom rockoptræden på Æsken

Æskens klientel bestod i stort omfang af Erik Clausen-agtige typer i læderjakker eller fløjlshabitter, foruden bebrillede, trotskistiske studerende med hestehale og fipskæg. Æsken udviklede sig dog efterhånden primært til et spillested for oversete genrer som reggae, latin, ska, nordisk folk, arabisk, balkan, funk og acid jazz. Vi snakker altså folk med langt hår og dreadlocks, ring i næsen, iklædt en hættetrøje med "Gøglerskolen" påtrykt på ryggen, der kom for at se bands som Vildensky, der, såvidt denne signatur husker det, nærmest spillede der ugentligt sidst i 90erne.

 
- Jamen, jeg skulle jo bare ind og se Vildensky.
Der er en super oboe-solo i det her nummer.

Derudover kom også en del gymnasieelever for at benytte sig af Æskens fordelagtige fredagstilbud med endda meget billige øl. To flaskeøl for en tyvekrone. De kom kort sagt for at drikke sig Æskestive.

Dette uimodståelige tilbud betød selvfølgelig ofte at de unge mennesker måtte ind på de grafittiovermalede toiletter og kaste op. Hvis de altså nåede derind og ikke kastede op ud over bordet. 1. januar 2001 blev der dog kastet op på toiletterne for sidste gang. Ekkoet fra den sidste oboe-solo døde hen. Århus blev ikke blot et værtshus, men også en kulturinstitution fattigere. Æsken blev foldet sammen for sidste gang.

Postnumerolog

Der er gang i den i Århus. Eller skulle jeg sige Aarhus? Vi husker hvordan debatten raser om hvordan ÅAarhus skal staves fremover. Hvordan smilet i smilets by er stivnet. Og selvfølgelig hvordan der planlægges at indføre et helt nyt bussystem og nedlægge både 1'eren og 58'eren. Som om det ikke var nok, ønsker erhvervschef Jan Beyer Schmidt-Sørensen, if that indeed is your real name, at ændre postnumrene således at Risskov, Viby, Højbjerg og Lystrup kommer til at høre under Århus.

"Åh nej, hvad var nu postnummeret?! Postnummeret, siger jeg!"

"Men hvad betyder det?", tænker du. Det betyder at en virksomhed vil ”flytte” fra 8260 Viby J. til 8260 Aarhus S, som du kan læse her. Så langt så godt. Man kan se pointen. Bloggen er dog splittet. På den ene side er det altid godt med mere Århus. På den anden side... Det er jo Viby Jåj vi taler om. Den måske mest præstigefyldte adresse i hele Danmark.


Og hvad med Risskov og Lystrup? To bydele der bærer på et dybt had til hinanden. "Rig-skov" vs. "Gun City". Og hvad med Johnson, kan han overhovedet finde rundt i Århus nu?

Guide til Århus: Risskov Bibliotek

I den guidede tur rundt omkring i Århus begiver vi os nu lidt udenfor byen, hen til et af de vigtigste steder i Århus og omegn: Risskov Bibliotek.


Nok ligger Hovedbiblioteket midt i Århus, men der er noget uoverskueligt og nærmest skræmmende over det sted. Derfor ynder mange århusianere at få deres ration af kultur og folkeoplysning på biblioteket i den mondæne Århus-forstad, Risskov. Man kan komme dertil ved enten køre dertil i bus og stå af ved Vejlby Centervej, eller ved at cykle op af den stejle bakke som biblioteket ligger på, Fortebakken, der, hvis den var med i Touren, sandsynligvis ville have en stigningsprocent udenfor kategori.


Du har naturligvis også besøgt Risskov Bibliotek og fået størstedelen af din kulturelle opdragelse derfra. Du husker hvordan du som 10-årig fandt "Rubber Soul" blandt de mange lp'er og med rystende hænder og ærefrygt gik op til skranken for at låne den.

"Iiiiih, Rubber Soul, den skal jeg hjem og optage over!"

Eller hvordan du altid løb hen til bibliotekets ungdomsafdeling for at se om der skulle være en lydbog med Dennis Jürgensen hjemme. Oh ja, så kunne du lege med playmo mens du lyttede til det. Men øv nej, de var altid udlånt. Så du måtte desværre nøjes med at læse bogen ved egen hjælp, mens du hørte Beatles.


Ja, det var i sandhed en tryg tid, men som så meget andet kunne det ikke vare ved. Omkring 1997 skete der således noget der skulle forandre Risskov Bibliotek for altid. Ungdomsafdelingen blev opdateret så der nu flød med Mix-blade og idolplakater fra Vi Unge. Samtidig blev der opstillet computere hvorpå man kunne gøre brug af et nyt fænomen der kaldtes "internettet". Det betød at en ny type børn, primært drenge, der ikke tidligere havde besøgt byens biblioteker, kom til. Disse drenge var ikke den typiske boglæser, men benyttede udelukkende bibliotekets computere til at chatte og glo på billeder af Pamela Anderson og Tina Kjær.

- Spørg hvad hun har på!
- Årh, hårh hårh...

Miljøet på biblioteket blev aldrig det samme igen. Som på alle andre biblioteker blev den melankolske og antikvariske stemning med støvede bøger og lp'er erstattet af lyden af tastaturer, jewel cases, drengefnisen og sjofle vittigheder. Lydbøgerne er i dag erstattet af podcasts og Dennis Jürgensens monstre må give fortabt over for Harry Potter. "Risskov er et klassisk bibliotek med et stort medieudbud. Fra biblioteket er der adgang til en række IT-værktøjer og pc'er. Biblioteket har bl.a. lektiecafe, et bredt sammensat arrangementstilbud, tilbyder internet-introduktion og biblioteksorienteringer. Der er endvidere Borgerservice, hvor man kan få lavet pas, kørekort m.v.," skriver Wiki-Peter. Ak, ja...

Mågeskrig

Her på bloggen er der stadig efterdønninger af den chokerende opdagelse af den gråvingede måge på Århus Havn for næsten et år siden. Dengang var der ingen grænser for hvor meget Århus svømmede over efter at den sensationelle måge blev opdaget langt væk fra dens normale opholdssted. Nu er mågerne imidlertid kommet i vælten igen. Denne gang dog ikke for det gode. Som man kan læse i Stiften er der voldsom opstandelse over at mågeskrig forpester midtbyen.

"Skrårk, skrårk, skrårk"

Som artiklen fortæller, har århusianerne altså for alvor set sig sure på "luftens rotter". Skrigene er det helt store samtaleemner ved beboerfester. Tågesnakken florerer om at fjerne mågernes reder eller ligefrem skyde dem. Beboerne er så plagede af mågeskrig, at det føles som at være med i Hitchcocks "Fuglene".

"De skrig... de er værre end når børnene skriger til finalen i Skolefodbold!"

Vi kan altså konstatere at folk ikke er tændte på at gå rundt og høre på mågeskrig, som gik man rundt og lyttede til "Tomorrow Never Knows" konstant. Det er hermed noteret. AITMOOS har dog ingen beef med mågerne. Tonen i denne hetz mod mågerne er om muligt endnu mere skinger end mågeskrigene. Og det kommer fra en skribent som engang har modtaget en mågeklat i håret umiddelbart efter at have taget sin cykelhjelm af.

 "Doh..."

I øvrigt er mågen Donovans totemdyr, og bør derfor behandles med respekt. AITMOOS følger sagen!

Festugeminde: Boblen og Univers

Det helt centrale omdrejningspunkt for festugen har alle dage været Bispetorv. Området omkring Domkirken har dog ikke aldrig været det rene paradis, men ofte en kilde til uoverensstemmelser. Ikke nok med at man har fjernet byens narkomaner fra stedet og sat dårlige toiletter op i stedet for, Bispetorv har også været skueplads for nogle drabelige konflikter i forbindelse med festugen.

Boblen optrådte første gang i festugen i de tidlige halvfjerdsere, da man stillede et musiktelt op ved siden af rytterstatuen af på Bispetorv. I starten var der problemer med at folk tissede op af statuen, hvilket betød at spiritusbevillingen var ved at ryge. Der kom dog styr på sagerne, og vejen var dermed banet for det legendariske jazzsteds succes.

I Boblen kunne man være heldig at se en banjospillende trad-jazzer være på vej på scenen med en fadøl i hver hånd. For at komme derop skulle man balancere på en oprejst kasse Ceres, der fungerede som trinbræt. Kassen havde engang været tungt lastet med øl, som dog i mellemtiden var blevet drukket. Ølkassen var derfor nu helt let og kunne dermed ikke så godt bære et beruset menneskes vægt. Resultatet var at ølkassen væltede og jazzmusikeren hamrede sit skinneben ind i scenekanten, samtidig med at han måtte jonglere med de to fyldte fadøl. Under ingen omstændigheder måtte de dyrebare dråber gå til spilde. Efter at have landet på benene uden at ene eneste milliliter var spildt, gik han nonchalant gå op på scenen, sluprede den ene af de to fadøl i et drag, og gav den så bare gas på banjoen. Dét er den ægte festugeånd.


Der var kort sagt tale om en lykkelig tid i over 25 år, hvor man ikke kunne nærme sig domkirken uden at høre New Orleans jazz. I 1999 fandt daværende festugechef Lars Seeberg dog på at oprette det såkaldte "Univers" på Bispetorv for at komme af med festugens image som et begivenhed for rødmossede jazzelskere. Derfor besluttede han at Boblen kunne blive flyttet ned på havnen, da man mente at jazzelskernes havnejargon passede bedst dernede. Som ved orkanen Katrina blev New Orleans i Århus altså skyllet væk fra overfladen. Folk protesterede, men det nyttede ikke. Bispetorv blev således overtaget af Univers, der med sit space age-agtige design lignede noget fra Star Trek.


Der blev dog rapporteret om stor utilfredshed fra folk, som i deres søgen efter Boblen var faret vild på havnen og nu ragede rundt. De risikerede at falde i havnebassinet eller, værst af alt, at ende på diskotek Broen.

"Hallo mand, hvor har I flyttet Boblen hen? Hvor skal jeg nu høre mit jazz?"

Univers blev dog hurtigt blev populært hos de mange århusianere der kunne lide en god, gedigen gang gratis dansk rock. Heller ikke dette varede dog ved. I 2007 blev Univers for første gang fjernet fra Bispetorv, men som det var tilfældet med Boblen blev beslutningen mødt stor med modstand. For eksempel blev der oprettet en gruppe på noget kaldet "Facebook". Dette enorme folkelige pres kunne Århus ikke modstå, og Univers blev lovet tilbage året efter. I år er den dog væk igen, erstattet af en Skanderborg-agtig festival, med alt hvad det indebærer af Jacob Haugaard. Stadig med gratis, dansk rock, men med bøgetræer frem for rumtelt.

Det er altså så som så med jazzen, som man måske føler bliver nok repræsenteret ved den årlige jazzfestival. Sidste år blev Boblen da også fjernet helt som del af festugen. AITMOOS-redaktionen er dog mere til jazz end dansk rock, og vi vil derfor gerne benytte lejligheden til at støtte udsagnet på den t-shirt der blev trykt første gang Boblen blev flyttet ned på havnen: ”Boblen tilbage til Bispetorv – Lars Seeberg ud af Århus.”

Not so happy jazz...

Festugeminde: Kondombussen

Det er igen tid til festuge i Århus, og hvad er så mere nærliggende end at genoplive sidste års succesfulde serie om "Festugeminder". Ikke nok med at serien om festugeminder genoplives, det kommer til at være det foreløbigt mest sexede indlæg. Ooooooo yeah.

Hvis du tror du rende skal sprøjte her, kan du godt tro om igen. Forklaring følger.

I 90erne var der en ting man glædede sig til hvert år i festugen. Ud over inkaerne der spillede på panfløjter foran Salling, Boblen der blev sat op ved Spytbakken og de rabiate kristne som satte en skurvogn op foran Domkirken og bød på kaffe og en tale om dommedag til de berusede, syndige festugegæster. Der er selvfølgelig tale om Kondombussen. Bedre kendt under sit mere kedelige navn "SikkerSex Karavanen".

Parkeret på pladsen foran Rådhuset eller ved siden af Ridehuset holdt hvert år en blåmalet dobbeltdækkerbus, også kaldet en Londonbus, hvor kyndige vejledere kunne guide unge, festugekåde århusianere i hvordan man dyrker sikker sex. Som følge deraf kunne man også købe kondomer i bussen.

Ikke blot de sædvanlige kedelige Okeido, men alle mulige slags. "Nam nam", "Black Jack", kondomer med en lakrids på spidsen ("fuck hvor klamt, hvad skal den bruges til?"), samt selvfølgelig "Nøkken"... de var der alle sammen. Unge drenge der knap nok havde fået hår på karamellen valfartede til for at forsyne sig. Ofte for at puste kondomerne op foran pigerne eller gnide dem der havde glidecreme på deres kameraters hoved. Der går ligefrem historier om drenge der havde kondomer fra bussen liggende i deres pung i årevis (Ingen nævnt...).

"Så min dreng, så er du klar til festugen."
"Hi hi hi... Er der glidecreme på den der?"

Som nævnt var det stort set kun drenge der mødte op. Ifølge AITMOOS' kilder syntes de jævnaldrende pigerne fra klassen ofte at drengene var enormt barnlige i håndteringen af kondomerne. Ikke desto mindre var kondombussen et yderst sexet indslag i mange knøses festuge.

Spring 10 sek. frem (det sagde hun også i går).

Guide til Århus: Sct. Clemens Stræde

Hvor går du hen hvis du vil undgå sælgerne fra Amnesty som står på lur foran Magasin, eller blot vil væk fra virvaret nede ved Åen? Sct. Clemens Stræde. Denne smalle gade der ligger i smørhullet mellem Strøget og Immervad. Faktisk gør den Strøget overflødig. Du kan få alt i denne gade. Sko, smykker, ure, genbrugstøj... Kom nu med, kom nu med, kom nu med.


Vi starter nede fra Immervad og bevæger os opad. Tørsten får du slukket på Cockney Pub som ligger på hjørnet af Sct. Clemens Stræde og Maren Smeds Gyde. Stedet minder dog mere om en regulær bodega end en, øh... "cockney pub". Accenten er da også mere århusiansk end cockney, men bloggen har erfaret at når de to accenter er bedst, minder de faktisk en del om hinanden.


"Hver søndag er der HAPPY JAZZ. Bordello Bedwarmers spiller fra kl. 14:00-18:00! Kig ind". Jamen, tak som byder. Hvor ellers end på Cockney Pub kan du få en Guinness med en Ceres Top on the side? En "Århus-cock" som den vist nok kaldes. Kan det blive bedre? Svaret fås i nedenstående klip:



Hvis du overhovedet kan spise noget efter alle de "Århus-cocks", så skal du bare bevæge dig lige over gaden. Her ligger den kinesiske restaurant, Dragen. Hvem er ikke blevet velsignet med dårlig mave efter at have spist deres take-away china box?


Dragens ånde udskiller en sælsom duft af æg og friturestegt mel, som er med til give gaden en helt bestemt odeur. Hvis du ikke er så meget til det, kan du smutte på Café Underground i stedet for. Her får du, udover is, deres berømte belgiske vafler, sandwich og så videre.


Underground Ice Cream var oprindeligt en isbar i busgaden som blev åbnet i 1977 af en amerikaner som var træt af at han ikke kunne få noget ordentligt is i Danmark. Damerne syntes han dog godt om; undertegnedes mor var offer for hede tilnærmelser fra amerikaneren, men hun var kold som is.


Engang var det et hæderkronet produkt, man som århusianer kunne være stolt af. I dag ejes isen af Nestlé og er lige så ringe som alle deres andre produkter. De naturlige råvarer er selvklart blevet erstattet af kunstige. Det' for ring', Nestlé.

I gaden ligger selvfølgelig også Fatme, som bloggen tidligere har omtalt for præcis et år siden. Den er dog værd at besøge igen, om ikke andet så for at se om deres partisantørklæder har fået nye farver.

Ah ja, ethvert barn kender jo de partisaner som skjuler deres identitet bag de frygtindgydende burberrytern

Så er du sådan set også nået igennem Sct. Clemens Stræde. Hvis du altså nogensinde blev lukket ud af Fatme igen. Ellers bliver De nødt til at købe noget, hr.