søndag den 11. juli 2010

Den Høje: Højt at flyve...

Den Høje. Bare navnet er legendarisk og giver dig kuldegysninger. Køen i Skolegade, den endeløse venten for at få lov til at gå op af den lille trappe der fører til det rene slaraffenland, hvad end det så er for at synge karaoke eller bare for at drikke Ceres faj. Men det er slut nu. Læs nedenfor hvorfor.

"Ja, JEG ved ikke hvorfor!"

Værtshuset blev i 1970erne indrettet i en gammel møbelforretning, der oprindelig hed Den høje Butik, deraf navnet Den Høje. Men navnet er heller ikke bare det rene pjat. Den Høje var funktionsopdelt i tre afdelinger med en højdeforskel på hele 60 centimeter. Forskellen skyldes husets konstruktion med et forhus bygget over en høj kælder (restauranten) og en bagbygning (slyngelstuen) placeret direkte på jord.

Alt dette er dog fortid nu. Den Høje findes ikke længere. I stedet er det kommet en "bar og club for bøsser, lesbiske, bi- og transseksuelle". Den hedder GBAR og skulle eftersigende være okay. Da alle her på AITMOOS-redaktionen er trygge ved deres egen seksualitet, regner vi med at teste om baren er god ved lejlighed. Dog koster det vist nogle gange 50 kr. at komme ind, hvilket kan sætte denne test på stand-by.

GBAR, jo ta...rk

Alting har en ende, som Shubberne synger, og det er altså også slut for den Høje. Æret være dens minde.

2 kommentarer:

  1. Ak og ve. Gad vide om Gbar også har "20 små grå for 100 kroner" - og andre af den slags legendariske tilbud, der kunne få enhver århusiansk teenager med respekt for sig selv til at vente ude i køen i timevis på en kold fredag aften i november.

    Ved nærmere eftertanke giver hele ideen om "20 små grå for 100 kroner" en hel anden og mere lummer mening set i lyset af den nye bars koncept og målgruppe. Vi må nok erkende at endnu et stykke Århus-historie er væk nu.

    Jeg håber den bliver begravet ved siden af 1'erens nedlagte rute, busgadekiosken og falde-nedmanden (når sidstnævnte også en dag er faldet ned for allersidste gang).

    /W

    SvarSlet
  2. "20 små grå for 100 kroner" - der kan ikke engang den hvide hest være med.

    Jeg stod i kø foran gbar i sidste weekend, men ovennævnte 50 kr i indgang skræmte mig væk. Det, og så den leb der stod foran mig og prøvede at true dørmanden til at lukke hende ind. "Luk os nu ind! Det kan sgu da ikke være meningen at vi skal stå her, mand, hvad sker der!!". Nej tak. Hellere over på Sidebar og få en bloody mary med wasabi i stedet for tabasco - ja tak.

    SvarSlet