Helmig. Herfra, hertil og endnu længere. Drengen de kaldte Thomas fejrer i disse dage sit 25 års jubilæum som det de kalder kunstner. Kongen af Århus. Over 1 mio. solgte plader. 1000 livekoncerter. Dog spillede han aldrig koncert på sin gamle skole, Sølystskolen ved Egå. Denne skoles pedel, Arne, havde endda bildt undertegnedes storebror ind at Helmig ville komme og spille i Festsalen. Det kostede kun 5 kr. i entré. Storebror racer hjem for at låne 5 kr. af moder, men moder lugter hurtigt lunten og storebror må skuffet indse at det var løgn. Strengt.
AITMOOS ville ingenting være uden Thomas. Intet! Han er den evige inspirationskilde, bloggen stopper ikke før hver eneste af hans krøller har fået sit eget indlæg. Hel mig, Helmig. Gør mig hel.
Jeg tror Thomas går videre ned langs Graven. Stopper op ved Gaffa-butikken. Browser lidt henslængt - kigger på en plakat af Kurt Cobain. "OK, meget fedt egentlig" "Totaal legendarisk". . . Så ser han en nodebog med Rolling Stones.
SvarSlet"Tror sgu lige jeg køber den". "Der må være en ny måde at skrive en sang over F G C Am på".
Ude på Graven igen. "tænder sgu lige op for en smøg". "shhh".
"Fuck." "Det er Mads Nørgårds nye kollektion derovre i butikken på den anden side".
"Jeg køber mig sgu lige en trøje"."meget fedt. sådan lidt sømandsagtigt".
Efter Mads Nørgaard.
"Mon Badestuerock har den seneste Rolling Stones-opsamling. Exile on Main Street remastered."
"Hej Thomas!" . "Hej Bjørn". "Bjørn, har i fået den nye Stones-skive hjem?". "Ja". "Den tager jeg - og kan du ellers holde den kørende?" ... "Nej, det går ad helvedes til - jeg sælger ingen plader længere fordi de unge downloader. Det bliver 149kroner". "Fedt - tak, det er ikke til gave. Vi ses"
"Hvor fanden er REne?"
"Vi skulle have mødtes med Steffen Brandt og ham fra Tøsedrengene på Cross Cafe for 20 minutter siden". (Kigger på sit ur).
(Ser sur ud).
Børn går forbi ham: "Ej, det' Thomas Helmig. Hvor sygt. Thomas må vi få din autograf?".
Thomas: "Skrid."
Thomas: "Jeg går sgu hjem nu". "Så må den so selv slæbe sine dieselposer med hjem i 6'eren."
(Krøllerne falder lidt deprimeret ned over panden og det begynder at regne).
/W
Flot fortælling Whittaker, men du har helt hvordan det sluttede. Thomas gik ikke hjem, nej.
SvarSletThomas går hen til ned på rutebilstationen, han venter på 6'eren.
"Fuck mand, kommer den bus aldrig?", tænker han efter 5 minutter.
Han tænder en smøg. Venter på bussen. Den kommer ikke, og han kigger på køreplanen.
"20 minutter endnu? Jeg skulle aldrig have forladt Malaga", tænker han mens han kigger over på Spanien. Han skodder sin smøg på køreplanen, går hen på Baresso.
"En stor cappucino", siger han til den unge pige bag disken. Hun fumler lidt og er nervøs, det er jo Thomas Helmig, tænker hun. "Bare rolig tøs," siger han roligt, tager sin kaffe, vender sig om, går.
"Hey, har I ikk noget sukker?", siger han og vender sig om. Han smiler, hans tænder er grå, men han ser stadig godt ud.
Hun rækker ham nogle af de der små papirpakker med sukker i, "jo". Han tager dem fra hendes håndflade, der både ryster og er fugtig, han glemmer hendes fugtige hånd blidt. Thomas roder i cowbowbuksens baglomme, frem på bordet lægger han en kam og en kuglepen. Han skriver sit telefonnummer, 86 17 osv., på det stykke papir han efterfølgende stikker ned i piges brystlomme. Han klapper hende blidt på brystet, går ud og tænder endnu en smøg.
"Ahhhhhhh", siger han og går atter mod Rutebilstationen. Han går ind i kiosken, står og kigger lidt på musikblade. "80 kroner? Det er jo vanvittigt", tænker han. Han står derinde i 10 minutter, så går han over til busstoppestedet, bussen kommer, og når han kommer hjem står maden klar. Rene har lavet frikadeller. "Frikadeller? Det ser fandme lækkert ud, smukke", siger han og stikker gaflen i en.
Roger.
Haha!
SvarSletW